Af - 12/01-14 22:51; Opdateret: 12/01-14 23:08

Pas på! Chefens stress kan smittePas på! Chefens stress kan smitte

Antallet af offentlige chefer, der føler sig stressede, er mere end fordoblet på to år. Medarbejderne kan blive 'smittet'.

storybild

Stressede chefer skaber stressede medarbejdere. Og de førstnævnte er der tilsyneladende blevet væsentligt flere af i det offentlige i de sidste par år. (Billede: Polfoto/MICHELE CONSTANTINI PhotoAlto - modelfoto)

Der skete en eksplosion i antallet af stressramte chefer i den offentlige sektor fra 2011 til 2013, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne – og det kan ramme medarbejderne, lyder det fra en ekspert.

- Stress kan smitte, også fra kolleger, men lederen påvirker virkelig stemningen på kontoret, så det kan have væsentligt større betydning, at en leder er stresset, forklarer organisationspsykolog Janne Skakon, der har en ph.d.-grad i stressdynamik mellem ledere og medarbejdere.

Sund frokost og frugtkurve gør os stressede
Sund frokost og frugtkurve gør os stressede

- Smitten opstår, når man som medarbejdere oplever en mere temperamentsfuld leder med kortere lunte, der ikke har tid til dine spørgsmål eller ikke svarer præcist eller rigtigt. Det kan betyde, at opgaver skal laves om, og dermed opstår et øget arbejdspres, uddyber hun.

Chefer er rollemodeller
Samme toner lyder fra Ledernes arbejdsmiljøchef Lars Andersen:

- Ledere er jo i spidsen. Det er der, medarbejdere kigger hen, så der er risiko for, at stressen smitter omgivelserne, siger han.

Unge bekymrer sig mest om psykisk sygdom
Unge bekymrer sig mest om psykisk sygdom

- Stressede ledere mister overblikket, tager forhastede beslutninger og bliver måske mere opfarende og mindre lyttende. Man ændrer simpelthen adfærd, og det er klart, det kan forplante sig, for på mange måder er man jo som leder rollemodel på godt og ondt, tilføjer Lars Andersen.

Psykologer går ned med stress og mørke tanker
Psykologer går ned med stress og mørke tanker

Men hvad gør man så som medarbejder? Går til tillidsrepræsentanten og får problemet taget op i samarbejdsudvalget, lyder rådet fra Janne Skakon fra Københavns Universitet:

- Det vil nok være for følsomt for den enkelte medarbejder at gå direkte til lederen, det kan skabe noget kludder i hierarkiet, mener hun.

LÆS OGSÅ: Stress kan forfølge dig resten af livet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx