Af Webstud/AS - 24/08-17 17:06

Ny bar blander cocktails og craftbeers med kunstNy bar blander cocktails og craftbeers med kunst

På BART kan du se værker fra lokale og internationale kunstnere, drikke cocktails og danse hele natten.

storybild

I weekenden får aarhusianerne en ny bar, hvor de kan slukke tørsten og samtidig udforske kunsten. BART, der åbner i Skolegade, er en cocktail- og craftbeerbar, men også et artspace og et eventrum. Ambitionen er at skabe noget, der er lidt mere end en bar: »Vi vil udfordre det velkendte og invitere det nye ind. Mere end noget andet håber vi, at folk føler sig velkomne, inddraget og inspireret,« siger Rasmus Jørgensen, som er en af hovedkræfterne bag stedet, i en pressemeddelelse.

På barkortet finder du cocktails og craftbeers fra bryggeriet Kissmeyer, mens du i hverdagen vil kunne chille til hiphop og R'n'b. De sene nattetimer er til for at danse. Med hjælp fra venner og familie har ejerne af BART selv skruet hver eneste skrue i og hængt hver eneste lampe op. Den ånd ønsker de skal indehylle baren fremadrettet:

»Vi har bygget med hjertet og masser af omtanke, og det tror vi folk kan fornemme, når de kommer her,« siger Rasmus Jørgensen. Tilgangen til kunsten er åben og udforskende. Det kan være alt fra specifikke installationer til interaktive live feeds fra New York og Singapore.

»Vi vil virkelig gerne skabe rum for det, der måske ikke lige passer ind andre steder og så gøre det tilgængelig for alle,« fortæller Rikke Jørgensen, der er arkitekt og kunstnerisk leder på BART.

Ved åbningsudstillingen udstiller Troels Steenholdt Heiredal værker fra sin fotoserie Invisible Citites. Åbningsweekenden er den 25-26 august, og BART holder åbent fra klokken 15-05.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx