18/08-17 10:20

Supermarkedskæde lover kæmpe priskrig: Det bliver et niveau, som ikke er set før Supermarkedskæde lover kæmpe priskrig: Det bliver et niveau, som ikke er set før

Åbning af op mod 100 nye discountbutikker samt en priskrig på fødevarer i supermarkedet. Sådan lyder en ny offensiv plan fra Dansk Supermarked, der omfatter Netto, Føtex og Bilka. Det skriver Finans.

storybild

Arkivfoto (Billede: Esben Salling)

Åbning af op mod 100 nye discountbutikker samt en priskrig på fødevarer i supermarkedet. Sådan lyder en ny offensiv plan fra Dansk Supermarked, der omfatter Netto, Føtex og Bilka. Det skriver Finans.

Dansk Supermarked åbner 40 af de Kiwi-butikker, som købmandsselskabet Dagrofa har lukket, som nye, større Netto-butikker de kommende uger og måneder. Dermed kommer Netto, som er Danmarks største discountkæde med aktuelt 468 butikker, i begyndelsen af 2018 over de 500 forretninger. Men det stopper ikke der ifølge adm. direktør Per Bank, Dansk Supermarked Group. Han siger:

»Vi kan allerede nu se, at vi i de omdannede Kiwi-butikker, hvor vi ruller vores nye Netto-koncept med butiksindretning ud, kan løfte omsætningen mere, end vi havde forudset. Og dermed er der også plads til flere Netto-butikker i Danmark, end vi hidtil havde forudset.«

Koncernchefen mener derfor nu, at der i hvert fald kan øges med 100 Netto-butikker mere end i dag og måske flere endnu. Føtex og Dansk Supermarked er samtidig ifølge Per Bank på vej med en slags priskrig.

»Vi kommer meget snart med tiltag i Føtex, så vi for alvor bliver relevante på pris og med et niveau, som ikke er set før. Det kommer til at koste på bundlinjen på kort sigt. Men det accepterer vi, da vi forventer at vinde markedsandele og større volumen, som senere kan opveje det,« siger Per Bank til Finans.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx