Af Maria Christine Madsen - 28/10-17 17:26

Dagligvare steg vildt i pris og satte rekord: Nu styrtdykker denDagligvare steg vildt i pris og satte rekord: Nu styrtdykker den

Prisen steg hele 195 på kort tid. Nu vender udviklingen.

storybild

Den har sat rekord efter rekord efter rekord. Men nu ser boblen ud til at være bristet, og prisen på smør falder igen.

Det skriver Finans.dk.

Hele 195 procent steg smørprisen fra marts sidste år til september i år. For en måned siden toppede prisen, da et ton smør ifølge finansmediet på råvarebørsen i Holland kostede 52.000 kroner. Tidligere har smørprisen historisk toppet på omkring 30.000 kroner.

Nu ser udviklingen dog ud til at vende.

I løbet af oktober er prisen pr. ton faldet med næsten 14.000 kroner.

Også prisen på mælkepulver og ost er ifølge Finans.dk faldet de seneste uger - dog ikke på samme niveau som smør. Markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom, mener dog ikke, det er begyndelsen på et kollaps for mejeripriserne.

»Efter en lang, hård krise er der fortsat udbredt pessimisme blandt de europæiske landmænd. De slæber en stor gæld efter sig og vil være varsomme med at udvide. Derfor er der ingen tegn på, at mælkeproduktionen vil vokse i et omfang, som for alvor kunne smadre markederne,« siger han til Finans.dk.

I sommer lød det, at prisstigningerne på smør skyldtes, at produktionen af smør i EU var faldet med 6,5 procent i årets fem første måneder. Den faldende produktion af smør skyldtes, at landmændene i flere EU-lande har mindsket deres produktion af mælk, fordi afregningspriserne på mælk i 2016 var ekstremt lave.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx