27/11-17 00:41

Jensens Bøfhus lukker restauranter for at vende nedgangenJensens Bøfhus lukker restauranter for at vende nedgangen

Det danske bøfhus lukker en række restauranter og åbner for at sælge forretningsben.

storybild

De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia. Scanpix/Christian Liliendahl/arkiv

København. Ledelsen i Jensens Bøfhus sætter nu gang i en stor oprydning i et forsøg på at redde restaurantkæden. Det skriver Børsen.

Flere restauranter skal lukkes, og der skal sælges ud af kunstværker og ejendomme for millioner.

- Vi kigger på alle vores aktiver lige nu. Især dem, der ikke tilfører værdi til vores kerneforretning, siger den nytiltrådte topchef, Dorte Gleie, til Børsen.

De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.

Men ifølge Børsen kan flere kan se frem til at få kniven.

Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro har længe kørt med underskud, og den bliver lukket til nytår.

Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter i Sverige og Danmark er i spil til at blive lukket. Det sker, fordi de giver underskud.

Jensens Bøfhus har tabt 117 millioner kroner på tre år.

Dorte Gleie overtog posten som administrerende direktør fra stifteren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, i september.

I oktober fik Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, blandt andre milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.

- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx