Af Ritzau - 24/01-17 20:18

Nordea mister terræn i krig om bankkunderNordea mister terræn i krig om bankkunder

Måling viser, at Nordea har mistet flere tusinde kunder. Banken afviser tallet, men erkender udviklingen.

storybild

Ifølge Voxmeter mistede Nordea i 2016 en stor del af bankens kunder. (Billede: Reuters/© Ints Kalnins / Reuters)

Storbanken Nordea blødte kunder i det forgangne år.

Ifølge en undersøgelse fra Voxmeter valgte næsten 40.000 kunder at forlade Nordea sidste år, hvilket gør det til den bank, som styrtbløder klart flest kunder i Danmark.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Bankdirektør Torben Laustsen afviser dog, at tallet er så højt.

- Jeg kan genkende retningen, men ikke tallet, siger Torben Laustsen til Finans.

Rivalen Danske Bank havde for første gang siden 1999 et år med en samlet kundetilgang. Ifølge Voxmeter hev Danske Bank 5000 nye kunder i land.

Helt godt gik det heller ikke for Nordea, hvis man kigger på kundetilfredsheden.

Blandt landets store banker er Nordea den, som flest kunder - 39 procent - overvejer at forlade.

Den samlede kundetilfredshed er baseret på 146.000 Voxmeter-interview med bankkunder. Der er dog ikke tale om 146.000 forskellige respondenter.

52.000 af interviewene er foregået over telefonen, oplyser Voxmeter til Ritzau.

- Nordea har mistet rigtig mange helkunder. For at sætte det i relief har Nordea mistet, hvad der svarer til hele Ringkjøbing Landbobanks kundemasse på bare ét år, så det er alvorligt, siger Christian Stjer, administrerende direktør i Voxmeter, til Finans.

Torben Laustsen erkender da også, at banken skal forbedre sig.

- Vi tager denne og andre undersøgelser meget seriøst og har i resten af 2017 i vores planer kun ét hovedtema, og det er kunderne i fokus. Vi kan og skal gøre det bedre, siger han til Finans.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx