15/09-17 13:39

H&M-udsalg har nedbragt bugnende lagre og vækstH&M-udsalg har nedbragt bugnende lagre og vækst

Tøjet stod ud af H&M's lagre, da tøjbutikken ramte sommeren. Det betød tilbud og afdæmpet vækst i omsætning.

storybild

Stockholm. Tøjbutikken H&M havde travlt med at komme af med sine varer i sommermånederne. Lagrene bugnede, da kalenderen sagde juni, og for at komme af med sine produkter blev en større del end ventet solgt på tilbud.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som H&M har sendt ud.

Her kan man læse, at der var en stigning i salget fra juni til og med august på fire procent i lokale valutaer sammenlignet med sidste år.

- Salget i dette kvartal blev påvirket af mærkbart større sommertilbud i år end samme kvartal sidste år. Både når det gælder antal af produkter og den gennemsnitlige pris per produkt, skriver H&M.

- Det havde en dæmpende effekt på stigningen i omsætningen.

H&M har siden sidste år købt mere end 200 butikker. Derfor bærer 4553 tøjbutikker H&M-mærket.

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley er ikke imponeret over H&M's sommertal.

De pointerer, at væksten i omsætningen er mindre end væksten i butikker.

- Den underliggende salgsudvikling er derfor svag, skriver Morgan Stanley i en kommentar ifølge Ritzau Finans.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx