Af Maria Christine Madsen - 28/09-17 13:45; Opdateret: 28/09-17 14:41

Stort dansk kvinde-magasin lukker efter 17 årStort dansk kvinde-magasin lukker efter 17 år

Magasinet Woman bliver lukket - i hvert fald på print.

storybild

Modelfoto.

Efter 17 år på gaden skal magasinet Woman ikke længere udkomme på print, oplyser Benjamin Media.

Det skriver MediaWatch.

Det sker som følge af faldende af læsertal og et svækket annoncesalg, forklarer Benjamin Medias viceadm. direktør Morten Trøst Poulsen.

»For 10 år siden udkom Woman 18 gange om året med et oplag på 60.000 blade. I år har vi udgivet magasinet fire gange, og sidste år udkom det seks gange. Så det har været en længere proces, hvor vi løbende er gået ned i frekvens, fordi vi har set, at salget bare er gået ned, mens Womans målgruppe, der er de 18 til 30-årige, i stedet rykker online,« siger han ifølge MediaWatch.

Efter det næste magasin vil være at finde på hylderne i butikkerne i februar næste år, er det slut.

Men hvor Woman har klaret sig dårligere og dårligere på print, går det lige omvendt digitalt, lyder det. Fra årsskiftet bliver mediet derfor rent digitalt.

Ingen bliver dog fyret i forbindelse med lukningen af printmagasinet.

Der er i stedet fundet 'andre ting' til medarbejderne, lyder det fra direktøren ifølge MediaWatch.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx