06/02-18 08:11; Opdateret: 06/02-18 09:35

Færre kunder i amerikanske shopping-centre rammer PandoraFærre kunder i amerikanske shopping-centre rammer Pandora

Pandoras omsætning i USA voksede seks procent i lokal valuta i 2017, hvilket er mindre end på andre markeder.

storybild

Den danske smykkekoncern Pandora har tirsdag præsenteret årsregnskab for 2017. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Et udfordrende detailmiljø var skyld i, at smykkekoncernen Pandoras salg voksede langsommere på det amerikanske marked, som i lang tid har været mere problemfyldt for koncernen end andre markeder.

Det forklarer smykkekoncernen i sit årsregnskab for 2017, som er fremlagt tirsdag morgen.

- Detailmiljøet i USA var fortsat udfordrende gennem hele 2017, herunder som følge af faldende besøgstal i shopping-malls, og fordi de fleste brands indenfor “affordable goods”-branchen i stigende grad benytter salgsfremmende tiltag, skriver Pandora.

Omsætningen på markedet i USA lød i 2017 på 5,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst i lokal valuta på seks procent fra året før.

I regionen EMEA, som dækker over Europa, Mellemøsten og Afrika, steg omsætningen i lokal valuta med 15 procent, mens den på det asiatiske marked voksede med 28 procent.

Bedst så salgsvæksten ud for Pandora på det kinesiske marked, hvor salget i 2017 voksede med 82 procent i lokal valuta.

Pandora offentliggjort allerede 11. januar foreløbige regnskabstal for regnskabsåret, og en del af spændingen var derfor taget ud af regnskabet inden offentliggørelsen.

Alligevel skuffede tallene en smule, vurderer aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, der dækker selskabet for Sydbank.

- Det var ikke en årsafslutning med de store overraskelser, da vi allerede i januar fik tallene for 2017 at vide i forbindelse med Pandoras kapitalmarkedsdag.

- Men dykker man ned i tallene, så skuffer udviklingen i fjerde kvartal - og man kan ligeledes se, at udviklingen er bredt funderet på flere markeder, siger analytikeren til Ritzau Finans.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kongehuset uddyber problemer før...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx