Af Ritzau - 31/03-17 21:55

Internetfirmaer i USA lover ikke at sælge kunders historikInternetfirmaer i USA lover ikke at sælge kunders historik

USA's tre store internetfirmaer lover nu, at de ikke vil sælge kundernes data, selv om de må for Donald Trump.

storybild

Amerikanske internetudbydere lover ikke at sælge kunders individuelle historik. Det selv om de godt må nu. (arkivfoto) (Billede: Colourbox)

Det har skabt tvivl om amerikanske internetbrugeres privatliv, at præsident Donald Trump og Kongressen har fjernet regler, der forbød internetudbyderne at sælge brugernes informationer videre.

Men nu lover selskaberne ikke at gøre det, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi sælger ikke bredbåndskunders individuelle søgehistorik. Det gjorde vi ikke før, reglerne blev indført, og vi har ingen planer om at gøre det nu, sagde Chief Privacy Officer for teleselskabet Comcast fredag ifølge Reuters.

Uroen er skabt, efter at Kongressen har tilbagerullet eksisterende regler. De pålagde internetudbydere strengere krav om, hvordan de skulle beskytte deres kunders privatliv, end eksempelvis Facebook og Google.

Reglerne har betydet, at internetudbyderne, der kan sammenlignes med eksempelvis Yousee i Danmark, skulle have specifik tilladelse af deres kunder til at videresælge informationer om eksempelvis præcis placering, sundhedsinformationer, og browserhistorik til tredjepart.

Mens brugere kan undlade at bruge tjenester som Facebook og Google, hvis de ikke vil have solgt deres informationer videre, er det straks sværere at undlade at have en internetudbyder.

Tilbagerulningen har da også skabt stor debat. En gruppe har truet med at købe alle kongresmedlemmers søgehistorik og offentliggøre den på nettet.

Fredag lover internetudbyderne Comcast, Verizon og AT&T dog, at de ikke vil sælge individuelle brugeres oplysninger.

Selskaberne fortæller, at de allerede samler data om brugerne, som de sælger videre til reklamebrug.

- Browserhistorik bliver allerede samlet og solgt til reklamenetværk af så godt som alle hjemmesider, du besøger på nettet, skrev telebranchens forening, US Telecom, i en udmelding fredag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx