Af - 19/03-14 10:58; Opdateret: 19/03-14 15:22

Bitter kunde tager hævn med 29.305 sms'erBitter kunde tager hævn med 29.305 sms'er

En 24-årig fyr blev snydt af sælger på nettet: Nu straffer han svindleren ved at sende Shakespeares samlede værker i sms-beskeder.

storybild

24-årige Edd Joseph blev snydt af en svindler på nettet. Nu har han fundet en smart måde at straffe sælgeren: Han sender ham Shakespeare's samlede værker i sms-beskeder. (Billede: SWNS - NTI - MASONS - HEMEDIA - RPA)

For nylig købte 24-årige Edd Joseph fra Bristol i England en Playstation 3 på nettet for 80 britiske pund, svarende til omkring 711 danske kroner.

Men han modtog aldrig spillekonsollen fra sælgeren.

Edd Joseph, der af gode grunde var bitter over at være blevet snydt, fandt efterfølgende på en kreativ måde at straffe internet-svindleren.

Louise blev snydt af højgravid svindler
Louise blev snydt af højgravid svindler

Han har valgt at bombardere manden med Shakespeares samlede værker som sms-beskeder. Med 37 bøger svarer det til 29.305 tekstbeskeder.

Edd Joseph har et telefon-abonnement med adgang til fri sms, og han har fundet en metode, hvor han kan downloade en hel bog på sin iPhone, og så skal han bare trykke 'send' igen og igen. Det har han gjort i flere dage.

Det skriver Bristol Post.

Og Edd Joseph er allerede i fuld sving med sin hævnaktion: Indtil videre har han sendt 22 værker, heriblandt Hamlet, Macbeth og Othello.

Sådan spotter du en svindler
Sådan spotter du en svindler

- Jeg var virkelig sur, så jeg tænkte måder at få magten over ham, fordi jeg var så hjælpeløs. Pludselig gik det op for mig, at man kan copy-paste ting fra nettet ind i en sms-besked, fortæller Edd Joseph til Bristol Post.

Han fortæller også, at sælgeren har kontaktet ham gentagne gange, fordi han efterhånden er godt træt af Shakespeare-sms'er.

- Jeg tror, at jeg vil fortsætte. Om ikke andet deler jeg en smule kultur med en, der formentlig ikke ved så meget om den slags, siger Edd Joseph.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx