Af - 10/02-14 12:22; Opdateret: 10/02-14 14:49

Kunde snubler på spejlglat gulvKunde snubler på spejlglat gulv

Rengøringspersonalet havde brugt for meget sæbe, men det fik kunderne på Jensen's Bøfhus ikke at vide. Pia Hansen gled og forstuvede hånden. Ssom undskyldning fik hun to valgfri desserter.

storybild

En kunde kom galt afsted, da Jensens Bøfhus ikke havde fortalt kunderne, at stengulvet var glat af sæbe. OBS. Der er ikke tale om restauranten på Vesterbrogade, der ses på ovenstående foto. (Billede: Polfoto )

Kombinationen af en stor portion sæbe og et stengulv er ikke super god.

Det fandt en uheldig kunde ud af, da hun for nylig var på Jensen's Bøfhus i indkøbscentret Waves i Greve.

Da Pia Hansen og hendes veninde var ved at få anvist et bord, gled hun pladask og faldt tungt ned på stengulvet, hvor hun tog fra med sin ene hånd.

Jensen's Bøfhus undskylder til Bornholm
Jensen's Bøfhus undskylder til Bornholm

- Jeg er så "heldig" at være "sluppet" med et ryk i nakken og ryggen, samt en forstuvet og en ret blå hånd/håndled efter mit besøg på Jensens!, skriver Pia Hansen på anmeldelses-portalen Trustpilot.

Ifølge kunden beklagede restaurantchefen hændelsen og sagde, at »det havde de søreme lige glemt at få sagt«, samt at gulvet var spejlglat, efter at rengøringspersonalet »vist nok havde brugt for meget sæbe«.

- Min kritik går ikke på måden situationen blev håndteret på. Men på, at et ansvarshavende personale er bevidst og vel vidende omkring en problemstilling, som kan være til fare for kunderne. Det er i min verden kritisabelt og ikke særligt ansvarsfuldt, skriver Pia Hansen.

Efterfølgende har Pia Hansen fået en mail fra Jensens Bøfhus:

- Hej Pia, Tak for din henvendelse. Håber du er ved at komme dig oven på dit fald. Jeg vil med det samme tage din henvendelse op med restauranten, således at lignende situationer ikke skal i fremtiden. Som et lille plaster på såret, vil jeg sende dig et lille gavekort. Gavekortet vil du modtage i løbet af de nærmeste par dage, skriver Lisbeth Olsen fra Gæsteservice.

Jensen's Bøfhus dropper kød-finte
Jensen's Bøfhus dropper kød-finte

Pia Hansen modtog efterfølgende et gavekort på to valgfri desserter:

- Jeg døjer her halvanden uge efter desværre med hovedpine og nakkesmerter efter mit "stunt", og måtte desværre inddrage min læge. To valgfrie desserter skal nok glatte ud for deres inkompetence ....NOT!, lyder det fra Pia Hansen.

Pia Hansen fik derudover også gratis vin i restauranten.

Jens Arnborg, der er pressechef hos Jensen's Bøfhus, beklager hændelsen:

- Gulvet er ikke blevet tørret ordentligt efter, da det blev vasket, og derfor er det blevet glat. Jeg har ikke hørt om andre fald i restauranten, men nu er vi blevet opmærksomme på, at det kan ske, og vi vil derfor lave et skilt, som vi kan sætte op, når personalet opdager, at der er glat.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx