Af - 16/09-13 08:10

Fritz Schur afsløret i fup med læskedrikFritz Schur afsløret i fup med læskedrik

Kammerherre og erhvervsmand Fritz Schurs firma får kritik for at påstå, at en usund læskedrik er mineralvand. Det er ikke for at snyde og vi ændrer etiketterne, lover firmaet.

storybild

Læskedrikken Blue Keld fra Fritz Schur Consumer Products A/S er af gode grunde på Fødevarestyrelsens liste over produkter, som man ikke bør drikke for mange af.

De indeholder et kunstigt sødemiddel og en række smagsstoffer.

Alligevel markedsfører formanden for SAS og Dong, kammerherren og forretningsmanden Fritz Schurs firma produktet i lodret strid med fødevarelovgivningen.

Fritz Schur Consumer Products A/S påstår, at der er tale om en naturlig mineralvand - noget som kan få flere til at købe det, fordi det lyder sundere.

Så Schur har fået kritik af fødevarekontrollen, som har givet selskabet på Esplanaden i København en indskærpelse og krævet, at markedsføringen – som bl.a. er sket i Netto og Rema1000 - stopper.

»En læskedrik, der indeholder sødemidler og en række smagsstoffer må ikke markedsføres som en naturlig mineralvand, fastslår Bjørn Wirlander, fødevarechef i Fødevarestyrelsen.

»Det er desværre korrekt, at det står, at det er en naturlig mineraldrik, men der skulle stå, at det er en læskedrik,« siger Schurs business unit manager, Thomas Schou.

Han siger, at virksomheden hverken kan eller vil leve med at få kritik af fødevaremyndighederne. Og han forsikrer om, at hensigten ikke har været at snyde, og at alle etiketter på flaskerne nu er ved at blive udskiftet.

»Vi har ingen glæde af, at der står noget, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.«

Alligevel blev læskedrikken så sent som i aftes på Schurs website markedsført som naturligt mineralvand.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx