Af - 13/10-14 17:03

Rent bluf: Danskere lyver for at få mere i lønRent bluf: Danskere lyver for at få mere i løn

Blandt danskere mellem 30 og 39 år indrømmer otte procent, at de har løjet over for chefen om et jobtilbud for at presse lønnen op.

storybild

(Billede: AP)

- Jeg er virkelig glad for min arbejdsplads, men jeg har fået et jobtilbud fra et andet firma, som vil give mig to tusind mere i løn om måneden. Kan I matche det?

Sådan forsøger nogle danskere at opnå en højere løn - men indimellem er det et rent bluf-nummer over for chefen.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Metroxpress.

Snyder du også dig selv for lønforhøjelse?
Snyder du også dig selv for lønforhøjelse?

I aldersgruppen 30 til 39 år svarer otte procent, at de har løjet over for en arbejdsgiver om, at de er blevet tilbudt et nyt job, for at presse lønnen op.

Henrik Kongsbak, der er ansættelsesretchef hos organisationen Lederne, kalder det “et voldsomt sats, som man kan få tilbage i hovedet som en boomerang”.

- Der er en risiko for, at lederen siger ‘tillykke med dit nye job. Skal vi gå ned i vores HR-afdeling og få ordnet fratrædelses-aftalen?‘ Hvis det er en medarbejder, som virksomheden har haft nogle overvejelser omkring, så har arbejdsgiveren mulighed for at tage vedkommende på ordet, siger Henrik Kongsbak til metroxpress.

Danskerne: Vi får for lidt - i løn
Danskerne: Vi får for lidt - i løn

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fraråder også at bruge den udspekulerede metode, da mange arbejdsgivere vil kunne gennemskue det.

- Jeg tror, at de fleste arbejdsgivere har en klar fornemmelse af, hvilke medarbejdere, der er meget efterspurgte andre steder end i deres egen virksomhed. De ved godt, hvem der er nøglemedarbejdere, og dem skal man selvfølgelig fastholde med løntillæg eller andre goder, siger professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx