26/10-17 12:40

Topdanmark-regnskab er helt efter bogenTopdanmark-regnskab er helt efter bogen

Topdanmark tog allerede i sidste uge toppen af spændingen om regnskabet for tredje kvartal med en opjustering.

storybild

København. Det er yderst begrænset, hvad der af overraskelser i det regnskab for tredje kvartal, som forsikringsselskabet Topdanmark har præsenteret torsdag.

Selskabet meldte nemlig allerede forrige mandag ud, at man forventer et endnu bedre resultat i 2017, end der hidtil er meldt ud.

Og ser man på de konkrete regnskabstal, rammer de bestemt også inden for skiven i forhold til, hvad analytikerne forventede.

Topdanmark opnåede et resultat efter skat på 464 millioner kroner i tredje kvartal.

Det svarer helt præcist til det analytikerestimat, som Ritzau Estimates har indsamlet forud for offentliggørelsen.

På samme måde ligger præmieindtægterne på 2263 millioner kroner også meget tæt op ad estimatet på 2244 millioner kroner.

Og selv om tredje kvartal umiddelbart ser lidt svagere ud end tredje kvartal sidste år, så er der overordnet set udsigt til et langt bedre 2017.

Resultatet efter skat ligger efter de ni første måneder på 1353 millioner kroner, hvor det sidste år på samme tid lå på 1114 millioner kroner.

Den såkaldte combined ratio, der sætter skadesudbetalingerne i forhold til præmieindtægterne, ligger da også på 81,9 procent mod 85,3 procent efter tredje kvartal sidste år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx