20/07-17 07:35; Opdateret: 20/07-17 08:24

Danske Bank drives frem af økonomisk medvind i NordenDanske Bank drives frem af økonomisk medvind i Norden

Danske Bank opjusterer forventningerne efter halvårsregnskab, der overrasker positivt.

storybild

København. Årets første seks måneder har været bedre end forventet for Danske Bank. Banken kan torsdag præsentere et overskud på 10,3 milliarder kroner for perioden.

Fremgangen på bundlinjen får banken til at opjustere forventningerne til det samlede resultat for 2017 fra et overskud på mellem 17 og 19 milliarder kroner til 18 til 20 milliarder kroner.

Det oplyser banken i sit halvårsregnskab.

- Første halvår har været præget af en positiv udvikling i økonomierne på vores nordiske markeder, siger bankens administrerende direktør, Thomas F. Borgen.

- Vi har i hele perioden set en god kundeaktivitet, som bidrog til en god udvikling i indtægterne. Stigningen skyldtes blandt andet vores vækst i Norge og Sverige, hvor vi fortsat tiltrak nye kunder.

På forhånd havde milde økonomiske vinde hævet forventningerne til Danske Bank fra analytikere hos blandt andet Sydbank og Jyske Bank.

Selv med lave renter i eurozonen har banken hævet renteindtægterne med seks procent i forhold til de samme seks måneder sidste år. Det er især udlån i Norge og Sverige, der driver den udvikling, skriver banken.

Bankens indtægter fra gebyrer er også vokset med 13 procent til 7,6 milliarder kroner.

En del af forklaringen på bankens fremgang skal findes i de tidligere problembørn i kundekredsen.

Det betyder, at de penge, som banken før har sat af til potentielle tab på udlån, ifølge Ritzau Finans i højere grad bliver i bankens hænder.

Banken har også forsøgt at skære ned på forskellige udgifter i forretningen. Den mission er lykkedes. Dog i mindre grad end det var ventet på forhånd.

Det betyder, at banken forventer samme tyngde i udgiftsposten som sidste år. Der var tidligere ventet et fald i omkostningerne.

- Danske Bank er bedre til at udnytte den vækst, der er i Norden i øjeblikket, siger Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank.

- Banken nævner Norge og Sverige, som områder hvor den er god til at tage kunder, men det gør den altså også i Danmark.

Her adskiller Danske Bank sig fra konkurrenten Nordea, der også kom med regnskab torsdag, vurderer Mikkel Emil Jensen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx