04/09-13 21:23

Smartphonen flytter over på armenSmartphonen flytter over på armen

Samsung præsenterede onsdag sit nye smartwatch, der flytter de normale telefonfunktioner over på armen.

storybild

Det nye smartwatch fra Samsung. (Billede: AP)

Står det til elektronikgiganten Samsung, går vi alle snart og kigger på vores håndled i tide og utide.

Onsdag aften præsenterede den koreanske virksomhed således det, som skal være den næste store gadget: Galaxy Gear, der kort fortalt er en smartphone, som er flyttet op i et armbåndsur.

- Det bliver et modeikon, fastslog en selvsikker chef for Samsungs mobildivision, J. K. Shin, da uret blev præsenteret i forbindelse med den store elektronikmesse IFA, der afvikles i den tyske hovedstad Berlin de kommende dage.

Tal i uret
Galaxy Gear fungerer sammen med Samsungs nye smartphones. Og fidusen ved uret, der er lavet i rustfrit stål og kommer i foreløbigt seks farver, er, at man slipper for at tage telefonen op af lommen. Nu foregår det hele i stedet på håndleddet.

- Hvis jeg modtager et opkald, kan jeg lade telefonen blive i lommen, og bare løfte hånden med uret op til øret og så snakke, fortæller en af folkene bag det nye ur, den indiske IT-wonderkid, Pranev Mistry, der, efter en karriere på det prestigefyldte MIT i Boston, nu står i spidsen for Samsungs Think Tank-team.

Galaxy Gear indeholder de fleste af de funktioner, man normalt finder i en smartphone.

For eksempel vil nye beskeder som e-mails, sms'er, tweets og beskeder fra andre sociale netværk dukke op på urets skærm, når de er blevet sendt til ens telefon.

Indbygget kamera

Den kun godt fire gange fire centimeter store skærm på uret, sætter dog sine begrænsninger for, hvor meget det giver mening at læse.

Når det gælder for eksempel lange e-mails er meningen da også, at man på uret kan se de første linjer af beskeden, og hvis man vil læse videre, må man hive telefonen op fra lommen.

Uret har selvfølgelig også et indbygget kamera, der er placeret i selve remmen, hvilket vil sige, at man fremover kan nøjes med at løfte hånden, når der skal fotograferes. Resultatet kan selvfølgelig straks deles på de forskellige sociale netværk.

- Mange motiver vil være forsvundet, før man har fået telefonen op af lommen og tændt for kameraet. Sådan er det ikke med Galaxy Gear. Det har du ved hånden hele tiden, lyder salgsargumentet fra Pranev Mistry.

Kommer snart

Og så er uret stemmestyret, så man ikke behøver at bruge de fedtede fingre, når der skal navigeres rundt.

Samsungs Galaxy Gear rammer butikkerne om en lille måned. Prisen er foreløbig ukendt, men man skal under alle omstændigheder indstille sig på, at man har forholdsvis lidt at bruge uret til, hvis man ikke også har en nyere Samsung smartphone. Eller er villig til at bruge en fire til fem tusinde kroner på en.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx