Af - 23/09-13 07:00; Opdateret: 23/09-13 09:44

Nemt tjek: Betaler du for meget i husleje?Nemt tjek: Betaler du for meget i husleje?

Med en ny internet-tjeneste, Tjekdinleje.dk, kan du undersøge, om din udlejer tager en for høj husleje.

storybild

På www.tjekdinleje.dk kan du undersøge, om du betaler for meget i husleje. (Billede: screendump)

Hvis du er en af de knap 100.000 danskere, der bor til leje i en ejerbolig, kan du måske få gavn af et nyt site, Tjekdinleje.dk.

Den gratis tjeneste gør det muligt at undersøge, om man betaler for meget i husleje.

Lejeren skal blot indtaste postnummer, kvadratmeter, månedlig husleje samt vurdere køkkenets og badeværelsets stand for at få en vurdering af, om huslejen er fair. Siden udregner den besparelse, man eventuelt kan få, hvis man søger om huslejenedsættelse.

Og der er faktisk rigtig mange danskere, som har penge at spare: En tidligere undersøgelse, som metroxpress har beskrevet, viser at op til 100.000 kan få sat huslejen ned med gennemsnitligt 8.600 kroner om året, hvis de tager deres sag i huslejenævnet.

Tjekdinleje.dk er udviklet af de to unge iværksættere – og fætre - Anton Wrisberg og Sune Thomsen, som bor i Aarhus.

- Ideen fik vi, da vi selv prøvede at undersøge, om vi betalte en fair husleje, og det var faktisk umuligt at finde ud af på egen hånd. Så vi tænke, at det var fuldstændig oplagt med sådan en tjeneste, siger 18-årige Anton Wrisberg, der for tiden holder et sabbatår efter gymnasiet, hvor han blandt andet har kastet sig over dette projekt.

De to fætre har arbejdet sammen med flere lejerforeninger for at finde frem til den korrekte kvadratmeterpris i forskellige typer boliger med udgangspunkt i afgørelser fra kommunernes huslejenævn.

- Det er en vejledende udregning, men der ligger rigtig meget arbejde bag algoritmen, og vi finjusterer den løbende for at sikre, at den er korrekt.

Du kan selv tjekke, om du betaler for meget i husleje her

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
7 måneder efter skandalen: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx