09/02-18 13:29; Opdateret: 09/02-18 13:41

Ørsted får grønt lys til fire havvindprojekter i TaiwanØrsted får grønt lys til fire havvindprojekter i Taiwan

Ørsted er klar til at påbegynde nye havvindmølleprojekter i Fjernøsten fra og med 2019.

storybild

Administrerende direktør Henrik Poulsen er på udkig efter nye markeder, hvor Ørsted kan opføre vindmøller. Reuters/Stine Jacobsen

København. Energiselskabet Ørsted - der tidligere hed Dong Energy - har haft økonomisk succes med at opføre havvindmølleparker på europæisk territorium.

Nu skal forretningsmodellen for alvor stå sin prøve i Asien, hvor der er givet miljøgodkendelse til fire havvindmølleprojekter i Taiwan med en forventet samlet kapacitet på 2,4 gigawatt.

I alt planlægger man at installere mellem 218 og 301 vindmøller.

- Vi har nu fået den eksklusivret og den vished, der skal til, for at vi kan fortsætte med at udvikle havvindmølleparker i stor skala ud for Changhua-provinsens kyst, siger Ørsteds general manager for Asia Pacific-regionen, Matthias Bausenwein, i en pressemeddelelse.

Da Ørsted fremlagde årsregnskab 1. februar gav administrerende direktør Henrik Poulsen udtryk for, at selskabet med tiden er nødt til at opsøge nye forretningsmuligheder i USA og Asien.

Det skyldes blandt andet den store priskonkurrence på europæiske udbud af havvindprojekter.

Før Ørsted kan gå videre med projekterne i Taiwan skal man have sikret kapaciteten i elnettet og have indhentet byggetilladelse.

Begge dele skulle ifølge selskabet selv kunne være faldet på plads med udgangen af 2019.

Der er allerede indgået aftale med lokale leverandører, som skal stå for komponenterne til de fire projekter.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bombe i Venstre: Løkke vil fyre Søren...
bt.dk
Tusinder af danskere stod i kø for at...
bt.dk
Engelsk legende helt vild med...
bt.dk
Politiet advarer: Hvis denne kvinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx