Af - 24/10-13 07:00

FCK-stjerner i stort boligfirma: Viser selv boliger fremFCK-stjerner i stort boligfirma: Viser selv boliger frem

Fodboldspillere i erhvervslivet: Michael Gravgaard har sammen med andre FCK-stjerner et stort boligfirma

storybild

Michael Gravgaard, Jesper Grønkjær og Flemming Østergaard er nogle af stifterne af boligfirmaet Goestate. (Billede: Polfoto)

Der er rigtig mange nuværende og tidligere danske fodboldstjerner som er gået ind i erhvervslivet som direktører.

LÆS OGSÅ: Fodboldstjerner som direktører: Så meget tjener de

En af dem er den tidligere landsholdsspiller og FCK-forsvarer Michael Gravgaard, som nu er sportschef og vært på Canal 9.

Han er sammen med flere tidligere og nuværende FCK-spillere hoppet ud i et ejendomseventyr med boligfirmaet Goestate.

- Jeg har altid interesseret mig for boligbranchen, lige siden jeg som 18-årig fik min første ejerlejlighed i Randers. Da jeg spillede var det bare en hobby, men nu bruger jeg nok halvdelen af min tid på Goestate ved siden af mit job på Canal 9, siger han til mx.dk.

Derfor har han også oplevet boligmarkedet 'på godt og ondt' – især efter han i 2005 skiftede til FCK, hvor han investerede i boliger ved siden af fodbolden.

- Det var en helt anden verden i København end i Jylland, og der fik jeg tanken om, at jeg kunne gøre det til en rigtig levevej.

Nu er han så direktør for Goestate, hvis investorkreds tæller prominente navne som Lars Jacobsen, Brede Hangeland, Flemming Østergaard, Jesper Grønkjær og William Kvist.

- Vi er lidt som en bilforhandler bare med boliger. Når vi sælger en tilrettelagt bolig til en kunde, så køber vi kundens anden bolig, så der for eksempel ikke er nogen problemer med dobbelt husleje.

Firmaet oplevede i deres seneste årsregnskab et overskud på 800.000 kroner, mens formuen i selskabet er på 16 millioner.

- Det går rigtig fint med firmaet, og vi har en stabil indkomst, men vi bliver ikke mangemillionærer på det. Hvis det ikke gik så godt, så ville vi nok også alle sammen overleve det, siger han.

Det er heller ikke nødvendigvis det vigtigste, selvom Gravgaard betegner firmaet som 'seriøs business'.

- Vi har det rigtig sjovt, og det er fedt at snakke med kunder og hjælpe dem med at få den helt rigtige bolig.

Han og de andre slipper dog ikke fodbolden, bare fordi de nu også er involveret i erhvervslivet.

- Vi er alle sammen sportsfolk, så vi kan håndtere meget. Og så elsker vi grundlæggende fodbold, så det ryger da også på dagsordenen, når vi holder bestyrelsesmøde.

Især er det Jesper Grønkjær og Michael Gravgaard, som ikke længere er aktive, der bruger mest tid i firmaet, der i alt har fem ansatte.

- Vi har for eksempel et hus i Aarhus, som Jesper Grønkjær viser frem for kunderne, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx