15/08-17 17:53; Opdateret: 15/08-17 18:08

Regnfuld sommer påvirker Tivolis resultater negativtRegnfuld sommer påvirker Tivolis resultater negativt

Færre lagde vejen forbi Tivoli fra januar til juni. Tivolis omsætning er stort set uændret for perioden.

storybild

København. Regn, regn og regn. Den danske sommer har været særdeles våd, og det har ikke kun påvirket de danskere, der har holdt ferien hjemme. Den regnfulde sommer har også haft en negativ effekt på Tivolis regnskab.

I løbet af det første halve år har færre lagt vejen forbi den københavnske forlystelsespark i forhold til samme tidsrum sidste år. Til gengæld har det påvirket omsætningen positivt, at hver gæst lagde flere penge.

Det skriver selskabet i sin delårsrapport for 1. januar til 30. juni.

Omsætningen for andet kvartal er derfor nogenlunde uændret og lander på 244,9 millioner kroner det første halvår mod 246,6 millioner kroner samme periode sidste år.

Tivolis finansdirektør, Andreas Morthorst, udtaler i forbindelse med regnskabet, at særligt juni måned var hård, da det var 50 procent mere nedbør end samme måned sidste år.

- Vi finder resultatet tilfredsstillende set i lyset af de færre åbningsdage samt de dårlige vejrmæssige forhold, som særligt i juni havde en negativ effekt på aktiviteten i haven, siger Andreas Morthorst.

Tivoli skriver endvidere, at man fortsat forventer en lavere omsætning for 2017 end 2016. Selskabet regner med at opnå et resultat før skat i niveauet 80 til 90 millioner kroner.

Det samlede besøgstal for det første halvår er faldet med ni procent fra næsten 1,3 millioner, mens det sidste år var på knap 1,4 millioner.

Regnskabet falder på en dag, hvor Tivoli afslørede, at der sættes historisk mange billetter til salg til Tivolis jubilæumsprogram i parkens Koncertsal og Glassalen næste år.

Her kan Tivoli fejre 175-års-jubilæum. I alt sættes der 465.000 biletter til salg til forskellige forestillinger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx