Af Sebastian Bjerring Jensen - 22/08-17 20:10

27-årige Jakob fik afslag på jobansøgning: Men så kom overraskelsen27-årige Jakob fik afslag på jobansøgning: Men så kom overraskelsen

»Det er alligevel det bedste afslag, jeg nogensinde har fået.«

storybild

(Billede: Jakob Foldager)

Sådan beskriver 27-årige Jakob Foldager det 'nej tak', han fik fra firmaet TimePlan, efter han ellers var kommet videre til anden runde i ansættelsesprocessen.

Der er nemlig mange måder at få et jobafslag på, men Jakob Foldager, der er nyuddannet i kommunikation på Aalborg Universitet, har fået et af de mere utraditionelle af slagsen.

Efter den anden samtale fik nemlig Jakob Foldager et telefonopkald fra TimePlan, hvor de startede med at afsløre den dårlige nyhed: 'Du har ikke fået jobbet'. Afslutningsvis fortalte de dog, at de ville sende en lille ting som tak for indsatsen:

»Først og fremmest var jeg ærgerlig over, at de havde valgt en anden med mere erhvervserfaring, men da de sagde i telefonen, at de ville sende en lille ting som tak, så tænkte jeg nok, at det ville være et lille kort med et tak,« siger Jakob Foldager til MX.

Et par dage senere lå der et takkebrev fra TimePlan, men ved siden af også et gavekort på en tre-retters menu med vin:

Jakob Foldager var overrasket og lavede straks et opslag på det sociale medie LinkedIn, hvor han beskrev situationen og skrev 'det er alligevel det bedste afslag, jeg nogensinde har fået'. Til MX fortæller han, at han lavede opslaget for at finde ud af, om det er normalt, at man modtager sådan en 'gave' ved siden af et jobafslag.

Opslaget er blevet set over 80.000 gange, og Jakob Foldager har i den grad fået bekræftet, at han i fremtiden ikke kan forvente den slags gaver. Efter opslagets massive popularitet har Jakob Foldager også modtaget et opkald fra TimePlans direktør:

»Jeg fik et telefonopkald fra direktøren, og han sagde egentligt bare, at han ville sige tak for, at jeg havde lavet sådan en præsentation til anden runde samtalen. Jeg fortalte nemlig til samtalen, at jeg havde brugt et par dage på at løse de opgaver, vi havde fået, og det overraskede ham lidt, virkede det til,« siger Jakob Foldager til MX.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx