Af Ritzau - 16/05-17 08:39

Påske og valutaudsving koster lavprisflyselskab dyrtPåske og valutaudsving koster lavprisflyselskab dyrt

Easyjet har givet et voldsomt tab det sidste halve år. Specielt pundets fald har kostet selskabet dyrt.

storybild

Easyjet har måttet æde et kæmpetab i første halvår. (arkivfoto) (Billede: Free/Fly)

Pundets markante fald har gjort det dyrt at være Easyjet. I det seneste halve år løber tabet op i milliarder, hvis man tæller det i kroner.

Det viser selskabets regnskab for første halvår, der løber i de seks måneder til og med marts.

Ud over valutalussingen har den sene påske kostet for selskabet, da den lå i april i år.

- Tabet i første halve år er på linje med forventningerne og reflekterer påskens placering såvel som valutaeffekter, skriver selskabets direktør, Carolyn McCall, i regnskabet.

Samlet omsatte Easyjet for 1,8 milliarder pund i de seks måneder, hvilket er en lille stigning. Det gik også frem for antallet af fløjne passagerer, der steg til 33,8 millioner.

Men resultatet styrtede. Samlet gav Easyjet et underskud på markante 236 millioner pund, 2,1 milliarder kroner.

I samme periode sidste år lød underskuddet på 18 millioner pund.

Ifølge Easyjet kostede valutamodvinden en negativ effekt på 82 millioner pund og påskens placering et hug på 45 millioner pund i halvåret.

Easyjet er dog også presset af en stribe andre faktorer.

Omsætningen per flysæde faldt med fem procent til 48,80 pund. Det sker på grund af prispres, og så måtte 3302 fly aflyses på grund af strejker, vejr og lufthavnsproblemer.

Omkostningerne per sæde steg samtidigt til 54,45 pund. Her spiller det svage pund specielt ind, da omkostninger til brændstof og lufthavne uden for Storbritannien skal svares i dollar og euro.

Easyjet skriver, at det har øget omkostningerne med 175 millioner pund, 1,5 milliarder kroner.

Direktøren ser dog lyst på fremtiden for Easyjet, der fortsætter med at vokse.

- Vi ser en forbedring af omsætningen per sæde såvel som en mindskning af konkurrenternes kapacitetsvækst.

- Easyjet fortsætter med at investere i at sikre og opbygge stærke positioner i Europas ledende lufthavne, hvilket driver vores konkurrenceevne frem, skriver Carolyn McCall.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx