05/02-18 10:36

Alm. Brand ser sig ikke gentage fortidens fejlAlm. Brand ser sig ikke gentage fortidens fejl

Alm. Brand er igen ved at vokse sin bankforretning stor. Den sidste ekspansion kostede dyrt under krisen.

storybild

København. Alm. Brand Bank har købt 17.500 kunder af Saxo Privatbank. Banken vil vokse, for at nyde godt af de de stordriftsfordele det giver at have flere kunder.

Samtidig var tilbuddet fra Saxo Privatbank godt. Kunderne er købt for 360 millioner kroner.

- At købe vækst går meget stærkere end at hente kunderne selv. Vi vokser også ved at hente kunder i markedet, men dette her går stærkere.

- Vi synes, at det er en rigtig fornuftig pris, vi har fået de her kunder til. Og det er en langt lavere pris, end vi havde skulle give, hvis vi skulle tage dem i markedet, siger den administrerende direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen.

De 17.500 kunder kommer oven i Alm. Brand Banks egne 50.000 kunder og øger dermed forretningen med 35 procent. Udgifterne til bankdrift stiger langt fra i samme grad.

- Udfordringer med at drive en bank med en relativt lille størrelse har drillet både Saxo Privatbank og os. Derfor henvendte vi os til Saxo Bank.

- Der skal en hvis størrelse til, inden man får en ordentlig bundlinje. Derfor giver det mening for begge parter, siger direktøren.

Sidst Alm. Brand Bank satte voldsomt skub i væksten var i perioden 2005 til 2007. Det endte med at koste Alm. Brand milliarder, da finanskrisen ramte benhårdt.

Situationen er dog en helt anden nu, siger direktøren.

- Den bank, vi voksede med før krisen, er en helt anden, end den vi vokser med i dag. Nu har vi fokus på små- og mellemstore virksomheder, private og så formuehåndtering.

- Det er områder, der giver god mening i forhold til vores forsikrings- og pensionsforretning. Og en forretning der har en meget lavere risiko, end den vi havde op til krisen, siger Søren Boe Mortensen.

Op til krisen ramte Alm. Brand en ualmindeligt skidt duo i forretningen.

- Vi havde en hel del ejendomsfinansiering og så en hel del landbrug. Begge sektorer fik jo gevaldige knæk lige efter hinanden under krisen. Det er to områder, vi næsten ikke er i i dag, afslutter direktøren.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde dræbt i trafikulykke
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Medie: Kylie Jenner har sørget for,...
bt.dk
Kræver hård straf til sexhypnotisør:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx