Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Danske Bank: Erfarne bankfolk bag kursmanipulation
Det er erfarne Danske Bank-medarbejdere, der står bag fusk med obligationer
De sigtede Danske Bank-medarbejdere i sagen om kursmanipulation, havde alle stor erfaring (Billede: Polfoto)
- Deres erfaring vil helt sikkert være belastende, lyder det fra advokat.
De Danske Bank-ansatte, der er sigtet for kursmanipulation med realkreditobligationer, er medarbejde stor erfaring med sig i bagagen. Det skriver Business.dk og Borsen.dk.
De medarbejdere, der er mistænkt, har op til tre årtiers erfaring, ifølge Børsen, der har fået kendskab til fire af de seks Danske Bank- og Realkredit Danmark-medarbejdere, der er sigtet i sagen.
- Deres erfaring vil helt sikkert være belastende. Det er meget skærpende. Det her er folk, som har vidst, hvad de har haft med at gøre,siger advokat Søren Bergenser til Børsen.
Han peger på, at medarbejdernes solide erfaring vil svække dem i en eventuel straffesag:
- Her vil en dommer jo som minimum tænke, at det burde de have vidst, lyder det fra advokaten.
Desuden beslaser den store erfaring også banken som helhed:
- Det rejser naturligvis spørgsmålet om, om det her kun er sket en gang. Er det her udtryk for enkeltstående fejl, eller er det udtryk for nogle problemer i virksomhedens kultur eller systemer?, siger Søren Bergenser.
Danske Bank har ikke ønsket at kommentere Børsens oplysninger.
LÆS OGSÅ: Det betaler sig at miste 110.000 kunder