Af Thomas Foght - 12/05-14 06:16

Prisforskel på boliger slår rekordPrisforskel på boliger slår rekord

Siden 2009 er huspriserne i København steget med 25 procent, men dykket markant i Vest- og Sydsjælland.

storybild

(Billede: Polfoto)

Aldrig har forskellen på huspriserne i storbyen og provinsen været større end nu. Køber man et typisk parcelhus i København, skal man i dag give 2,4 millioner kroner mere for det, end hvis man havde købt præcis det samme hus i Vest- og Sydsjælland. Det skriver Politiken.

Overset skat kan få boligpriserne til at rasle ned
Overset skat kan få boligpriserne til at rasle ned

Den udvikling betyder, at prisforskellen nu er større, end da boligboblen var på sit højeste i 2006. Det viser beregninger, Realkredit Danmark har lavet for Politiken.

Tendensen er den samme på landsplan, men er stærkest i forholdet mellem hovedstaden og Sjællands yderområder.

- Vi er vidne til en kraftigere polarisering mellem by og land end hidtil set, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark til Politiken.

Så mange penge har danskerne
Så mange penge har danskerne

Siden 2009 er huspriserne i København by, der dækker over København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, skudt i vejret med 25 procent, mens priserne på samme tid er dykket med 30 procent i Vest- og Sydsjælland.

I 2013 blev 1121 parcelhuse handlet i København by.

Normalt vil en stigning i prisforskellen mellem by og land efterhånden gøre det så meget dyrere at købe hus i byen, at mange ikke længere har råd og derfor begynder at købe uden for byen igen. Men den mekanisme er nærmest ophævet nu, viser Realkredit Danmarks analyse.

Whisky-bæltet vippet af pinden
Whisky-bæltet vippet af pinden

Huskøbere i København mærker nemlig ikke, at hovedstaden er blevet dyrere end resten af Sjælland.

Huskøbernes foretrukne lån, etårigt flekslån, er nået ned i nærheden af 0 i rente, og hvis man samtidig tager afdragsfrihed, skrumper den reelle udgift på lånet ind til stort set blot at være lånegebyret til realkreditinstituttet, som også kaldes bidragssatsen.

Det betyder, at det lige nu kun koster 1650 kroner mere om måneden at sidde i et nykøbt parcelhus i København end i et tilsvarende hus i Vest- og Sydsjælland.

Så godt går det for boligsalget: Se de nyeste tal
Så godt går det for boligsalget: Se de nyeste tal

Hvis renten havde været på fire procent, ville huset i København koste næsten 5000 kroner mere om måneden i låneydelse end huset i Vest- og Sydsjælland.

/ritzau/


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx