24/09-13 10:10; Opdateret: 24/09-13 10:23

Nyt eksotisk helseprodukt i DK: DromedarmælkNyt eksotisk helseprodukt i DK: Dromedarmælk

EU har tilladt import af dromedarmælk fra Dubai. De første sendinger gik i sommer til Danmark og Holland.

storybild

Dromedarmælk må nu importeres til Danmark fra Dubai. Mælken er mere fedtfattig end komælk og rigere på C-vitamin og kalium. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Mejeriet bag eksportsatsningen håber, at drikkens helseegenskaber vil fange europæernes interesse. Det skriver foodculture.dk, Landbrug & Fødevarers netmedie.

I seks år har Emirates Industry for Camel Milk & Products, en mejerivirksomhed baseret i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad Dubai, kæmpet for at kunne eksportere dromedarmælk til EU.

I februar i år lykkedes det dromedarmejeriet at komme over puklen og opnå den nødvendige eksportlicens. Den trådte i kraft i juni, og i juli blev de første mælkeleverancer sendt til Danmark og Holland.

Den hollandske forsendelse bestod af 22 kilo mælk og vallepulver, som skal testes af flere europæiske virksomheder. Danmark modtog i alt 1500 liter fersk mælk. Mejeriets assisterende chef, Mutasher Al Badry, befandt sig derfor i København for at overvåge modtagelsen:

"Mælken skal sendes til to danske virksomheder, som fremstiller mælketørringsmaskiner. De skal lave forsøg med spraytørring, og vi planlægger at købe en produktionslinje fra noget af virksomheden," fortæller Mutasher Al Badry.

For at undgå fremtidige logistiske problemer med fersk mælk til Europa, må virksomheden levere mælkepulver af god kvalitet. Ifølge Mutasher Al badry har interessen fra europæiske virksomheder været stor, og flere leverancer af mælk fra det puklede dyr følger.

Det emiratiske mejeris strategi er business-to-business og målrettet et bredt spektrum af samarbejdspartnere i Europa.

LÆS OGSÅ: Nyt og eksotisk til grillen: Fyldt kamel

"Vi leder efter virksomheder med god logistik som eksempelvis arbejder med levnedsmidler, kosmetik, kosttilskud eller farmaceutiske produkter. Vi har et stort potentiale, men vores største mål er at oplyse europæerne om dromedarmælk og dens helsemæssige fordele," siger Mutashar Al Badry til foodculture.dk.

Forskning fra Central Veterinary Research Laboratory i Dubai, CVRL, viser, at dromedarmælk er mere fedtfattigt end komælk og betydeligt rigere på C-vitamin og kalcium. Laboratoriet mener desuden, at dromedarmælks proteiner har færre allergener, hvilket betyder, at komælksallergikere kan drikke mælk fra dromedarer.

LÆS OGSÅ: 9-årig fandt kvælerslange i baghaven - i Brønshøj

Eksporttilladelsen til EU er den første puslespilsbrik i EICMPs internationale satsning på dromedarmælk. For at kunne møde kravene fra Europa planlægger virksomheden at øge bestanden på 3.400 dromedarer i dag til 10.000 dyr over en treårig periode.

Virksomhedens mål er global eksport, og ifølge Mustasher Al badry er en eksporttilladelse til Malaysia også inden for rækkevidde.

LÆS OGSÅ: Ny dille i Kina: Voksne der ammes

Det emiratiske mejeris håb er, at dromedarmælk fra De Forenede Arabiske Emirater vil nå forbrugere over hele verden.

"Om 10 år tror jeg, at vores virksomhed er ledende i verden inden for denne her industri, og at vores varemærke findes i mange af verdens storbyer. Men for at lykkes må vi ændre folks billede af dromedarmælk," siger Mutasher Al Badry til foodculture.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx