Af Ritzau - 21/03-17 09:51

S og V vil stramme skruen ved hvidvaskS og V vil stramme skruen ved hvidvask

Hvidvask skal forhindres i banker, mener erhvervsordførerne Morten Bødskov (S) og Torsten Schack Pedersen (V).

storybild

Hvidvask skal stoppes ved hårde straffe og større bankansvar, mener erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Nordea og Danske Bank menes at have hvidvasket syv milliarder kroner i Letland og Moldova til skattely i Panama og Seychellerne. (Billede: Reuters/Ints Kalnins / Reuters)

Forbrydere skal ikke flytte penge i skattely fra danske banker. Derfor skal vi straffe hvidvask langt strengere. Banker bør bøde for fejl, og myndigheder som Finanstilsynet og Bagmandspolitiet skal have flere penge.

Det mener Morten Bødskov (S), som er formand for Folketingets erhvervsudvalg.

- Vi er nødt til at se på, om tilsynet og kontrollen med bankerne er godt nok. Om lovgivningen mod skattely er stram nok. Og om vort bagmandspoliti har tilstrækkelige muligheder for at forfølge hvidvask, siger Morten Bødskov.

2011-14 sendte Nordea og Danske Bank godt syv milliarder kroner fra Moldova og Letland til skattely i Seychellerne og Panama, skriver Berlingske.

Derfor har Morten Bødskov kaldt tre ministre i samråd: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) samt skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Myndighederne bør straffe bankernes ledelse, hvis de ikke løfter deres ansvar. Bøderne skal op, og Finanstilsynet og Bagmandspolitiet skal have større ressourcer til at føre tilsyn, mener erhvervsministeren.

Spørgsmål: - Kan I enes om at straffe hvidvask?

- Erhvervsministeren har foreslået et lille skridt på vejen. Efter en perlerække af sager om hvidvask kan man spørge, om det er godt nok? I finanskrisen var der alvorlige svigt fra bankernes side, siger Morten Bødskov.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, vil stramme skruen, fordi danske storbanker har "ridser i lakken".

- Danske pengeinstitutter skal ikke medvirke til dette. Punktum, siger Torsten Schack Pedersen.

Det undrer ham, at Danske Bank og Nordea flytter syv milliarder kroner fra Letland og Moldova.

- Det er jo ikke store samhandelslande for Danmark. Derfor burde alarmklokkerne have ringet langt tidligere, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx