Af - 13/02-14 18:14; Opdateret: 13/02-14 18:50

Gourmetkæde fyrer chef på grund af sure smileysGourmetkæde fyrer chef på grund af sure smileys

Mad-imperiet Cofoco, der drives af gastronomi-kongen Torben Klitbo, har fyret en af sine chefer, efter en afdeling igen-igen fik hård kritik af fødevarekontrollen.

storybild

Mad-imperiet Cofoco, der drives af gastronomi-kongen Torben Klitbo (På billedet), har fyret en af sine chefer, efter en restaurant igen-igen fik hård kritik af fødevarekontrollen. (Billede: Polfoto)

For 14 dage siden afslørede fødevarekontrollen, at Cofoco Le Marché på Islands Brygge i København stadig ikke kontrollerede, om maden blev nedkølet hurtigt nok.

Det udløste en bidende sur smiley og en bøde på 10.000 kroner, kunne metroxpress tidligere i dag torsdag fortælle.

Gourmet-konge får bøde på 10.000 kroner
Gourmet-konge får bøde på 10.000 kroner

Bøden skyldtes, at Cofoco heller ikke ved de forudgående kontrolbesøg har haft styr på nedkølingen af mad.

Ved fire ud af fire kontrolbesøg har Cofoco-filialen fået kritik – hver gang for temperatur-rod.

»Vi er enormt kede af den pågældende sag, at vi i den afdeling har ikke været dygtige nok, og vi gør fortsat alt hvad vi kan for at imødekomme gældende love og regler fremover,« lover Cofocos Driftsdirektør Pernille Glad i et skriftligt svar til metroxpress.

Hun oplyser, at butikschef en på Cofoco Le Marché på Islands Brygge er blevet fyret på grund af den gentagne kritik af rod med temperaturerne.

Hun lover, at der bliver rettet op på fejlene, og hun bedyrer, at fødevaresikkerheden ikke har været i spil.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx