Af David Andersen - 27/11-15 07:58

Forbrugerøkonom: Unge forbrugere mangler kritisk sansForbrugerøkonom: Unge forbrugere mangler kritisk sans

Unges manglende økonomisk viden er ikke fulgt med det voksende antal lånemuligheder, vurderer forbrugerøkonom.

storybild

Foto: Flickr/open source.

54.000 unge er røget i RKI's register over dårlige betalere, og 112.000 til 140.000 unge mellem 18 og 30 år har problemer med at betale deres regninger ifølge Forbrugerrådet.

Det skyldes blandt andet, at de unge forbrugere i mindre grad end tidligere bruger deres kritiske sans, vurderer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.

Hver syvende ung er hårdt ramt af gældsproblemer
Hver syvende ung er hårdt ramt af gældsproblemer

- Det er, som om de unge er blevet mindre kritiske overfor, hvad de siger ja til end tidligere, siger hun.

Det illustreres af en undersøgelse, Nordea har lavet, der viser, at hver femte smartphone, der ligger i lommerne rundt omkring, er købt på kredit.

- Vi ved fra den økonomiske psykologi, at alt det negative bliver sorteret fra. Så lyder 298 kroner for en telefon billigt. Men det er hver måned i 50 måneder, så man ender med at betale for halvanden telefon, siger Ann Lehmann Erichsen.

Aarhusianere skylder 45,7 millioner kroner i ubetalte busbøder
Aarhusianere skylder 45,7 millioner kroner i ubetalte busbøder

Hun henviser til tal fra RKI, der viser, at 20 procent af de 54.000 unge, der er registret som dårlige betalere, står for 80 procent af gælden.

- Så for otte ud af ti kan man med en plan komme ud af det, hvis den unge vil og har lyst til at gøre det. Resten vil få svært ved det, fordi deres gæld simpelthen er for stor, og det vil påvirke deres økonomi i mange, mange år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx