Af - 20/10-14 10:41

Unge fyre fra Aarhus vil tjene penge på alu-fælgeUnge fyre fra Aarhus vil tjene penge på alu-fælge

Tre studerende har netop lanceret Brugtalu.dk, der er en online-portal for køb og salg af brugte fælge og dæk.

storybild

De tre iværksættere Nicholas Nepper, Jakob Brøgger-Mikkelsen og Frederik Christiansen har startet sammen startet Brugtalu.dk. (Billede: privatfoto)

Mange iværksætter-ideer opstår ud fra tanken ‘der må være en nemmere løsning’.

Og det var også tilfældet for 22-årige Frederik Christensen og hans to venner fra Aarhus, som for et års tid siden fik en idé til et forretningskoncept, da de bilglade fyre var på udkig efter brugte alu-fælge.

- Det var en besværlig og langsommelig proces at finde de rigtige fælge, fordi man skal have overblik over alle mulige hjuldata som indpresningsmål, krydsmål og centerhul, hvilket er sort snak for mange, fortæller Frederik Christensen, der læser til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus.

3 danske fyre fik smart idé: Nu ruller pengene ind
3 danske fyre fik smart idé: Nu ruller pengene ind

For omkring to uger siden lancerede han sammen med sine partnere hjemmesiden Brugtalu.dk, der er en online-portal for køb og salg af brugte fælge og dæk.

Her har de samlet alle data om bilernes hjul-mål, så købere nemt at se, om et par fælge passer til deres bil. Hvis en sælger for eksempel har et sæt alu-fælge fra en Volkswagen Golf, så bliver de matchet med en potentiel køber, som har en Audi A3, fordi de har samme mål, forklarer Frederik Christensen.

19-årig dansker har skabt million-forretning på rekordtid
19-årig dansker har skabt million-forretning på rekordtid

Tjenesten er gratis at anvende for købere og sælgere, men det er muligt at betale for at få fremhævet en annonce.

- Selv om det kun er et par uger siden, vi gik i gang, har vi rundet 250 sæt fælge til salg, så interessen har været rigtig stor. Vi håber i første omgang på, at vi bliver den førende platform i Danmark, og dernæst vil vi gå ind i Sverige og Norge, lyder det fra den unge iværksætter.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx