Af - 22/05-14 13:44

Politikere raser: 'Latterlig' bagatelsag om strikkefestivalPolitikere raser: 'Latterlig' bagatelsag om strikkefestival

Ordførere er oppe i det røde felt over afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, der fastslår, at Fanø Strikkefestival ikke må lukke mænd gratis ind.

storybild

Fanø Strikkefestival må ikke lukke mænd ind gratis, lyder det fra Ligebehandlingsnævnet. Langt ude, siger ordførere. (Billede: EHRBAHN JACOB)

‘Dybt latterligt’ og ‘langt ude’.

Sådan lyder det fra Liberal Alliance og Venstre, efter at Ligebehandlingsnævnet i to sager har fastslået, at Fanø Strikkefestival ikke må lukke mænd gratis ind, mens kvinder skal betale 50 kroner i entré.

Det er kønsdiskrimination, lyder det i afgørelserne.

Vil du gerne opdateres løbende med nyheder inden for erhverv og forbrug? Så 'like' MX Penge her.

Men sådan var det nu slet ikke ment, forklarer arrangør Jørgen Seyfarth:

- De fleste mænd har ikke nogen umiddelbar interesse i at komme ind og se på strik, og derfor gjorde vi det gratis for dem, siger Jørgen Seyfarth.

Kvindeetage på Bella Sky ulovlig
Kvindeetage på Bella Sky ulovlig

De nye afgørelser, der kommer i kølvandet på den omdiskuterede sag om Bella Sky Hotel, der ikke måtte indføre en kvinde-etage, får to ligestillings-ordførere helt op i det røde felt.

- Det undergraver hele forståelsen af, hvad det offentlige skal beskæftige sig med på borgernes vegne. Det er ikke meningen, at Ligebehandlingsnævnet skal destruere frivillige initiativer som Fanø Strikkefestival, siger Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Fyr får erstatning for undertrøje-forbud
Fyr får erstatning for undertrøje-forbud

Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, deler den holdning:

- Vi kan ikke fortsætte med den ene tossede sag efter den anden, som i bund og grund ikke handler om diskrimination, siger hun.

På tirsdag skal politikerne i Folketinget behandle et beslutningsforslag om at indføre en bagatel-grænse for sager i Ligebehandlingsnævnet.

- Jeg vil være meget bekymret, hvis vi skal nedsætte et smagsdommerpanel, som skal sidde og sortere i, hvilke sager Ligebehandlingsnævnet skal have lov til at behandle, lyder det fra Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx