Af Ritzau - 07/12-16 10:32

Nationalbanken advarer mod gældsvillige storbyboereNationalbanken advarer mod gældsvillige storbyboere

Boligkøberne i Aarhus og København sætter sig hårdere end tidligere. Det skriver Nationalbanken.

storybild

Aarhusianere og københavnere sætter sig dyrere. Det får Nationalbanken til at råbe vagt i gevær. (Billede: Free/Visit Aarhus)

Nationalbanken advarer nu om, at boligejere i Danmarks to største byer, København og Aarhus, er begyndt at gældsætte sig mere i forhold til deres bolig.

Niveauet nærmer sig tilstanden fra før finanskrisen, oplyser Nationalbanken i publikationen Nyt fra Nationalbanken.

- Mange nye boliglån i København og Aarhus bevilges til låntagere, hvor lånet udgør mere end fire gange husstandens årlige indkomst.

- Boligejernes gældsætning i landets to største byer nærmer sig dermed niveauet forud for finanskrisen, skriver Nationalbanken.

Ifølge analysen er små 40 procent af nye boliglån større end fire gange købernes samlede indkomst. Det er omkring niveauet fra 2010 og ikke langt fra de omkring 45 procent tallet lå på i 2006 og 2007.

- Husholdninger med høj variabelt forrentet gæld i forhold til indkomst er mere sårbare over for ændringer i renteniveauet, skriver Nationalbanken.

Nationalbanken opfordrer realkreditinstitutter og banker til at være varsomme, ikke mindst hvis priserne fortsætter med at stige.

- Ellers kan en del af deres kunder få en privatøkonomi, som vil have svært ved at tåle, at renteniveauet stiger fra det nuværende lave niveau, skriver Nationalbanken.

I samme publikation fortæller Nationalbanken, at den ser risiko for, at priserne på ejerlejligheder i København falder i værdi.

- Stigende befolkning, lave renter, højere indkomster og træg tilpasning af boligmassen er med til at drive boligpriserne op, men spørgsmålet er, om disse forhold kan forklare udviklingen?, skriver Nationalbanken.

Banken har lavet en model for at afklare spørgsmålet.

- Modellen viser, at det aktuelle prisniveau ikke fuldt ud kan forklares ud fra de historiske sammenhænge.

- Kombinationen af stor rentefølsomhed og boligpriser, der er høje i forhold til blandt andet indkomst- og renteniveau, øger risikoen for, at selv en mindre rentestigning kan afstedkomme prisfald, skriver Nationalbanken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Dansk stjerneskuespiller og kæresten...
bt.dk
Få timer efter politiaktion blev der...
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx