Af - 13/01-14 17:38; Opdateret: 13/01-14 17:51

I frit fald: Så mange kunder har Danske Bank mistetI frit fald: Så mange kunder har Danske Bank mistet

Landets største bank har sagt farvel til en ordentlig portion kunder, og endnu flere kan være på vej væk.

storybild

Danske Banks image er blevet svækket i løbet af de seneste år. I September sidste år meddelte direktør Eivind Kolding på et pressemøde, at han fratrådte fra sin stilling. (Billede: Polfoto/Linda Johansen)

Danske Bank er ganske vist landets største, men det er langt fra den mest populære bank. Og kunderne flygter i hobetal.

Kunderne giver Danske Bank bundkarakter - igen
Kunderne giver Danske Bank bundkarakter - igen

På få år har banken således måttet vinke farvel til ikke mindre end 134.000 kunder, mens de nærmeste konkurrenter har fået flere. Det viser den årlige analyse ‘CEM Bank Intelligence’ fra bureauet Voxmeter, skriver epn.dk.

Siden Danske Banks New Standards-kampagne mødte massiv kritik efter lanceringen i november 2012, er deres markedsandel faldet fra 30,3 procent til 27,2 procent.

Danske Bank-kunder: Vil ikke anbefale Danske Bank
Danske Bank-kunder: Vil ikke anbefale Danske Bank

- For Danske Bank er det særligt uheldigt at det ikke er lykkes at få vendt kundeproblemerne, da konkurrencen på bankmarkedet vil intensiveres kraftigt, hvorfor det bliver endnu svære at fastholde kunderne, lyder Voxmeters analytikeres kommentar til analysen, der bygger på 20.000 telefoninterview.

Flere er på vej væk
Og kundeflugten stopper sandsynligvis ikke her. Ifølge analysen overvejer 43,1 procent af de tilbageværende kunder nemlig at skifte bank. Kombineret med bankens skrantende image og dårlige omtale, er det et meget skidt tegn.

- Som tommelfingerregel siger man, at der skal ni tilfredse kunder til at opveje én utilfreds. Effekten af negativ medieomtale er langt mindre skadelig, end når kunder ikke får den vare, de forventer, og her er mere end fire ud af ti kunder så utilfredse, at de overvejer at skifte bank, står der i analysen.

Danske Banks kunder fortsætter flugten
Danske Banks kunder fortsætter flugten

Analysen viser desuden, at kundernes tillid til banken er den laveste blandt landets største banker - som den har været det lige siden 2008.

I september sidste år fratrådte direktør Eivind Kolding fra sin stilling og blev erstattet af Thomas Mitchell.

Den nye chef har ifølge epn.dk tidligere udtrykket ærgelse over analysens resultat og forklaret, at det især skyldes lukning af filialer, den fejlslagne New Standards-kampagne og indførelsen af brugerbetaling for småkunder.

Danske Banks direktør Eivind Kolding fyret
Danske Banks direktør Eivind Kolding fyret

- Der er ingen tvivl om, at vores kommunikation slet ikke har været god nok, siger han til Ritzau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx