Af - 20/05-14 07:42

Erstatnings-fælde kan ramme rabatjægereErstatnings-fælde kan ramme rabatjægere

To nye sager fra Forbrugerklagenævnet viser, at det kan være besværligt at få erstatning for ødelagte varer købt på dealsites.

storybild

Forbrugere, der køber varer på dealsites, kan risikere besvær med at få penge retur, hvis varen går i stykker. (Billede: Polfoto )

Hvis du køber en liter mælk i Irma, som viser sig at være for gammel, så er du ikke i tvivl om, hvor du skal gå hen for at kræve pengene tilbage.

Men det er ikke altid lige så nemt, når det drejer sig om varer eller ydelser, der er købt på rabat-hjemmesider - såkaldte dealsites.

Vil du opdateres løbende med nyheder om forbrug og erhverv? Så 'like' MX Penge her.

To nye afgørelser fra Forbrugerklagenævnet viser, at der indimellem kan opstå tvister om, hvorvidt dealsitet eller forhandleren skal betale erstatning, hvis der opstår problemer ved et produkt.

Lejebil brød sammen: Trak 25.000 kroner fra konto
Lejebil brød sammen: Trak 25.000 kroner fra konto

Konsekvensen er, at forbrugeren kan blive kastebold mellem to virksomheder, der begge forsøger at fralægge sig ansvaret.

- Du kan risikere, at både deal-sitet og forhandleren melder hus forbi, når man siger, at man vil ophæve købet, fordi varen er gået i stykker, siger Susanne Bager, der er souschef i Forbrugerklagenævnet.

Afvist: krævede penge tilbage for bukser med 'slidt look'
Afvist: krævede penge tilbage for bukser med 'slidt look'

I den ene sag blev det afgjort, at et renseri skulle betale erstatning til kunden på grund en sofa, der blev ødelagt ved en rensning.

I den anden klage-sag var det derimod dealsitet, der var ansvarlig for en defekt cykel, fordi det ikke var tydeligt for forbrugeren, at virksomheden kun var mellemmand.

Susanne Bager anbefaler derfor, at man som forbruger sørger for at få undersøgt og spørge ind til, hvem man indgår aftalen med.

- Det er vigtigt, at man ved, hvem man skal rette et krav mod, hvis der opstår fejl efterfølgende, siger Susanne Bager.



Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx