Af Ritzau - 02/03-17 00:03

Danskerne fik det til at klinge i kisten hos Danske SpilDanskerne fik det til at klinge i kisten hos Danske Spil

Danske Spil kunne sætte rekorder i 2016, da både omsætning, overskud og statens del af kagen steg markant.

storybild

Danske Spil gik pænt frem i 2016. (arkivfoto) (Billede: Free/Danske Spil)

Om det var Lotto, odds eller pengespil på nettet var der fremgang for Danske Spil sidste år.

Omsætningen steg solidt, og det samme gjorde resultat. Dermed steg også det beløb, der via staten tilflyder ungdomsforeninger og sporten.

- Danske Spil koncernen har haft et historisk godt år i 2016. Det økonomiske bidrag, som Danske Spil er sat i verden for at give tilbage til samfundet, blev i 2016 på 2762 millioner kroner.

- Det er 103 mio. kr. mere end i 2015 og det højeste samfundsmæssige overskud i koncernens historie, skriver Danske Spil i sit regnskab for 2016.

Inden for spil på sport var Danske Spil godt hjulpet af et år, hvor der var både EM i Fodbold, og De Olympiske Lege blev afholdt i Rio de Janeiro.

Også for lotto gik det frem, ikke mindst på grund af mange helt store puljer, der fik danskerne til pengepungen i et sats på at ramme eksempelvis den ottemillionertrehundredesyverfyrretusindesekshundredefirsindstyvende-dels chance for at ramme helt korrekt i et spil lotto.

- Efter et 2015, hvor Lottokurven knækkede, kunne 2016 være blevet det svære opfølgningsår for lotterispillene.

- I stedet blev det året, hvor den ene store pulje afløste den anden, og talspillene igen oplevede vækst, skriver Danske Spil.

Danske Spil dækker dog nu langt mere end de klassiske lottospil og sportsodds. Selskabet ejer blandt andet Spilnu.dk, der lader kunder spille på digitale enarmede tyveknægte, blackjack og roulette på nettet.

Det sker under datterselskabet Cego.

- Der har været fuld fart på Cego i 2016. Med deres onlinekasino-side Spilnu.dk og casual gamingsiden Komogvind.dk, som Cego selv udvikler spillemaskiner og spil til, har de i 2016 haft et BSI (Indtægter minus udbetalinger til kunder red.) på 186 millioner kroner, skriver Danske Spil.

I rene tal tjente Danske Spil 4,9 millioner kroner på sine kunder i 2016 mod 4,7 milliarder kroner målt på BSI.

Efter afgifter og penge til forhandlere lød overskuddet på 3,4 milliarder kroner. Nettoresultatet landede på 1,7 milliarder kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx