Af - 28/01-14 11:07; Opdateret: 28/01-14 14:00

Lejebil brød sammen: Trak 25.000 kroner fra kontoLejebil brød sammen: Trak 25.000 kroner fra konto

Forbrugerklagenævnet har netop afgjort en sag, hvor en dansker fik en kæmpe regning for en udlejningsbil, der gik i stykker.

storybild

En dansker havde lejet en bil på en rejse i Nice i Sydfrankrig - da han kom hjem, var der trukket over 25.000 kroner på kontoen på grund af en kobling, der gik i stykker. (Billede: Lionel Cironneau )

En dansk forbruger er formentlig blevet rimelig chokeret, da han tjekkede sin konto efter en rejse i Nice i Sydfrankrig.

Et biludlejningsfirma havde trukket 25.693,94 kroner fra hans konto, fordi koblingen på en udlejningsbil var gået i stykker inden for lejeperioden.

Afvist: krævede penge tilbage for bukser med 'slidt look'
Afvist: krævede penge tilbage for bukser med 'slidt look'

Forbrugeren nægtede at være skyld i skaden, så han tog sagen videre til Forbrugerklagenævnet.

Her har han oplyst, at han fik han en regning på i alt 25.693,94 kroner for leje af bil og skader på henholdsvis en ridse i døren på denne lejebil og den ødelagte kobling. Manden accepterede skaden på døren, svarende til 3.974 kroner, men ikke skaden på koblingen.

Forbrugeren mente ikke, at han var ansvarlig for skaden, da han kun havde kørt 67 kilometer i den første lejebil. Den erhvervsdrivende fastholdt dog kravet. Det samlede beløb blev efterfølgende hævet fra kundens konto.

Advarsel: Pas på denne mobil-forhandler
Advarsel: Pas på denne mobil-forhandler

Forbrugerklagenævnet har nu truffet en afgørelse i sagen, og forbrugeren kan heldigvis ånde lettet op:

- Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at den sagkyndige har oplyst, at det er usandsynligt, at forbrugeren har ødelagt koblingen efter kun 67 kilometer.

- Ud fra den indsendte regning for reparation af koblingen, er det nævnets vurdering, at skaden på koblingen udgør 17.886,83 kroner, hvilket forbrugeren er berettiget til at få refunderet af den erhvervsdrivende, skriver
Forbrugerklagenævnet i kendelsen.

Surt for kunden: Vild pris var en fejl
Surt for kunden: Vild pris var en fejl

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx