17/05-18 17:15; Opdateret: 17/05-18 17:41

Mærsk-aktier oplever største fald på én dag i 12 årMærsk-aktier oplever største fald på én dag i 12 år

Samlet mistede Mærsk-aktierne torsdag 17,66 milliarder kroner i værdi efter en hård dag på børsen.

storybild

På et tidspunkt torsdag eftermiddag havde begge Mærsk-aktier tabt over ti procent af deres værdi. Scanpix/Loic Venance/arkiv

København. Med et fald på henholdsvis 8,3 og 8,9 procent oplever A- og B-aktierne i A.P. Møller - Mærsk torsdag det største fald på én dag i 12 år.

Det står klart ved børsens lukning torsdag klokken 17.

Man skal tilbage til 27. juni 2006 for at finde en dag, hvor Mærsks aktier oplevede et større fald. Dengang faldt de med henholdsvis 8,37 og 9,28 procent.

Samlet mistede selskabet 17,66 milliarder kroner i værdi, hvis man tager udgangspunkt i lukkekursen henholdsvis onsdag og torsdag.

Det sker efter et kvartalsregnskab, der viste stigende omsætning, men samtidig et underskud på 239 millioner dollar. Det svarer til 1,5 milliarder danske kroner.

- Mærsk tjener ikke nok penge i første kvartal, og det skuffer investorerne. Mærsk har ikke været god nok til at styre omkostningerne, vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

- Det skal ses i lyset af, at Mærsk selv er meget klar i mælet om at for at vinde i den globale containerindustri, så skal man være verdensmester i at styre sine omkostninger. Og det må vi bare sige, at det er Mærsk ikke i første kvartal, siger han.

Det er blandt andet det tyske rederi Hamburg Süd, som Mærsk opkøbte i 2017, der er kommet til med en højere omkostningsbase, vurderer Morten Imsgard.

Dertil kommer stigende brændstofpriser, flere udgifter til havneterminaler og ugunstige valutakurser, som ligeledes koster dyrt for Mærsk.

- Der er andre globale containerrederier, som simpelthen er bedre til at tjene penge end Mærsk, og det er selvfølgelig bekymrende for investorerne, siger Morten Imsgard.

På et tidspunkt torsdag eftermiddag havde begge aktier tabt over ti procent af deres værdi, men både A-, og B-aktierne formåede altså at indhente lidt af det tabte, inden børsens lukning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Åge Hareide svinger kniven: Disse...
bt.dk
Eksperter jubler over Kronprinsessens...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx