08/12-17 07:32

Offentligt ansatte kræver arbejdstidsaftale til lærereOffentligt ansatte kræver arbejdstidsaftale til lærere

Offentligt ansatte vil ikke forhandle overenskomst, før der er udsigt til en aftale om arbejdstid for lærerne.

storybild

Snart begynder overenskomstforhandlinger for 750.000 offentligt ansatte. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

København. Der er lagt op til vanskelige forhandlinger, når der skal nye overenskomster på plads for landets knap 750.000 offentligt ansatte. Det skriver DR.

Parterne udveksler først krav i næste uge, men allerede nu tegner der sig flere store forhindringer.

Alle lønmodtagerorganisationer på det offentlige område har således indgået en "musketered".

De vil ikke forhandle løn og andre centrale forhold, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads med arbejdsgiverne.

- Vi kan ikke leve med, at der er en af vores kollegagrupper, der ikke kan få noget så centralt som en aftale om arbejdstiden. Så vi kommer ikke til at starte vores forhandlinger før, lærerne og kommunerne er nået frem til fundamentet for en aftale, siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA, til DR Nyheder.

Striden går tilbage til konflikten i 2013. Den handlede netop om lærernes arbejdstidsregler, som arbejdsgiverne ville af med. Det ville lærerne ikke gå med til.

Efter lockout endte det med et regeringsindgreb, som afskaffede arbejdstidsaftalen og erstattede den med en lov.

For to år siden, da man forhandlede overenskomster igen, lykkedes det ikke at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Men denne gang kommer de øvrige fagforeninger altså lærerne til hjælp.

- Presset fra arbejdsgiverne har vist sig så stort på nogle områder, at det har været nødvendigt for fagbevægelsen at demonstrere, at vi står sammen, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, til DR.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx