Af - 15/01-14 16:36; Opdateret: 15/01-14 16:54

Nu koster en ny bil det samme som tre laptopsNu koster en ny bil det samme som tre laptops

Chevrolet har været nødt til at sænke prisen på deres billigste bil, så den nu koster det samme som tre gode laptops.

storybild

Til 60.000 kroner er der meget bil for pengene i den lille Chevrolet Spark, mener analytiker hos Bilbasen Jan Lang. (Billede: Polfoto/Niels Christensen)

For 60.000 kroner kan man købe tre af de populære MacBooks fra Apple. For samme pris kan man få en spritny bil.

Chevrolet sænker nemlig prisen på deres i forvejen billige Spark-model med 5.000, så den nu kan erhverves for 59.900 kroner. Det er dog ikke med deres egne gode vilje, skriver epn.dk.

- Det er den almindelige konkurrence, der presser os til det. Konkurrenterne har sat priserne ned, og så er vi nødt til at følge med. Men nu kan jeg heller ikke forestille mig, at vi kan komme længere ned, siger Tobias Gerster, brand manager for Chevrolets danske importør Dankor Autoimport.

Populært bilmærke lukker i Danmark
Populært bilmærke lukker i Danmark

- Når prisen kommer så langt ned, bliver det presset, fortsætter han på spørgsmålet om, om de kan tjene penge på den pris.

Foreløbigt løber tilbuddet frem til marts, og i samme periode har man også sænket prisen på modellen Avep med 20.000 kroner, så den nu kan erhverves for 99.900 kroner.

Analytiker hos Bilbasen Jan Lang er overrasket over prisudviklingen, og han ser et godt tilbud.

- Chevrolet Spark har jo været en populær bil i Danmark, og det har den kun været, fordi det er en god bil. Den lave pris havde jeg absolut ikke set komme. For et år siden kostede bilen 84.000 kr., så det er en voldsom prisnedsættelse, der er sket. For 60.000 kr. får man rigtig meget bil for pengene, siger han til epn.dk.

Denne bil har kørt fem millioner kilometer
Denne bil har kørt fem millioner kilometer

Han kalder det godt nyt for dem, der er på udkig efter en ny eller brugt minibil, men dårligt nyt for dem, der står og vil sælge én - især hvis det er en Chevrolet, da priserne nu er helt i bund.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx