Af - 13/04-17 09:58

Stort hit: Dette står øverst på konfirmanternes ønskelisteStort hit: Dette står øverst på konfirmanternes ønskeliste

Seiko-ure og stereoanlæg er ikke så in mere, som det var engang.

storybild

Konfirmander vil i stigende grad have udstyr til deres computere (arkivfoto). (Billede: Scanpix)

Konfirmationstiden er over os, og det betyder store biler, flotte kjoler og dyre gaver.

Hvor det tidligere har været stereoanlægget, der var den store favoritgave, er det nu smartphones, som de unge mennesker har øverst på ønskelisten. Men i år er der kommet en ny spiller på banen.

Sådan giver du skilsmissebørn den bedste konfirmation
Sådan giver du skilsmissebørn den bedste konfirmation

Således er e-Sport-udstyr blevet vældig populært hos de unge. De vil have nye og bedre computerskærme, et specielt tastatur og bedre indmad i computeren, så det kan blive bedre til at spille på deres computer eller PlayStation. Det oplyser teknologisælgeren ProShop.dk i en pressemeddelelse.

I følge ProShop.dks direktør, Ivan Jæger Christensen, skyldes fremgangen de mange gode resultater, der kommer fra de professionelle e-sports-udøvere herhjemme. Især Astralis, der i januar vandt VM i spillet Counter-Strike: Global Offensive - og med det en pengepræmie på 3,5 millioner kroner.

»Efter e-sports-holdet Astralis vandt verdensmesterskaberne i CounterStrike i januar har salget af gamer-udstyr virkelig boomet – og her i konfirmationsmånederne tager det et ekstra nøk opad,« siger Ivan Jæger Christensen.

Mere end hver tredje: Unge tjekker prisen på gaven
Mere end hver tredje: Unge tjekker prisen på gaven

I årets første kvartal har ProShop.dk således haft en større omsætning på samtlige kategorier, der relaterer sig til e-sport, i forhold til det første kvartal af 2016. Her fremgår det, at omsætningen fra salg af spil og spillekonsoller er fire gange højere i 2017, mens eksempelvis omsætning fra salg af computerskærme er steget med 65 procent, grafikkort med 50 procent og gamer-mus med 20 procent.

Og det lader til, at de unge mennesker ikke vil gå ned på udstyret i deres jagt for at blive bedre gamere. Det er nemlig kvalitetsvarer, der ryger ud af butikken, forklarer ProShop.dks direktør.

»Det er gamer-computere, gamer-mus, gamer-tastatur, gamer-headset – sågar gamer-stole. Priser på over 2.000 kroner for et godt gamer-tastatur afskrækker tilsyneladende ikke konfirmandernes familier,« siger Ivan Jæger Christensen.

Shop dine onlinevarer fra USA - nemt og billigt
Shop dine onlinevarer fra USA - nemt og billigt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx