23/11-17 10:07

Usikkerhed og frygt dominerer Vestas-aktiens lange faldUsikkerhed og frygt dominerer Vestas-aktiens lange fald

Investorerne sælger ud af deres Vestas-aktier i stor stil. Næsten en tredjedel af værdien er væk på to uger.

storybild

Vestas' aktie er under et nu to uger langt pres. Free/Vestas

København. Vestas' dårlige stime på aktiemarkedet fortsætter. Torsdag morgen falder aktien 3,9 procent til 370,7 kroner.

Dermed er aktien faldet næsten hver dag to uger i træk, og selskabet er blevet næsten en tredjedel mindre værd.

For to uger siden fik Vestas-aktien en kurslussing af rang, da regnskabet for tredje kvartal bekræftede investorernes frygt, for at vindmøllemarkedet oplever et prispres.

Nu har usikkerheden og frygten taget over og holder et fortsat pres på aktien.

- Det fald, aktien tog efter regnskabet, var baseret på prispresset. Og siden da har nyhedsstrømmen kun været dårlig.

- De seneste auktioner over vindmølleprojekter i Tyskland viser også fald i priserne, og så har en lang række banker nedjusteret deres kursmål på aktien, siger chefaktieanalytiker hos Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen.

Men det er ikke kun prispresset, der får investorerne til at sælge voldsomt ud.

Der er også uro om, hvorvidt en republikansk kontrolleret kongres i USA vil fortsætter den såkaldte PTC-ordning, der giver lempelige skatteregler for vindmøller i USA.

- Så der er to helt åbne flanker, når det kommer til fremtiden for Vestas. Prispres og USA. Det er ikke noget, der giver investorerne lyst til at købe, siger Michael Friis Jørgensen.

Det gør de da heller ikke. Aktien er på to uger faldet med 30 procent.

Det svarer til, at markedsværdien er faldet med voldsomme 33,8 milliarder kroner eller 3,1 milliarder kroner hver dag, børsen har været åben, siden regnskabet blev præsenteret.

Siden maj, hvor aktien var på sit højeste i år, er markedsværdien faldet med voldsomme 53,7 milliarder kroner.

- Der skal afklaring i USA, før der kan lukkes ned for den meget store usikkerhed, som investorerne reagerer på i Vestas, og sende dem tilbage til aktien, siger Michael Friis Jørgensen.

- Vi mener stadig, at Vestas er en god aktie på den lange bane. Men det er ikke sjovt lige nu. Og køber man aktien nu, så skal man tro på, at USA ikke skærer i støtteordningerne.

- Ellers skal aktien videre ned.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx