Af - 11/09-14 19:24; Opdateret: 11/09-14 19:35

Ung dansk iværksætter forstår at få din opmærksomhedUng dansk iværksætter forstår at få din opmærksomhed

En 21-årig kvinde har valgt at bruge sig selv og sin krop for at gøre opmærksom på sit nye iværksættereventyr.

Der skal noget til, før end en ny iværksætter får hul igennem til en kundegruppe.

Det har 21-årige Michala Sloth indset.

Derfor har hun valgt at lave en pirrende video med sig selv, hvor hun befinder sig i sit brusebad.

- Ideen var at få skabt opmærksomhed for min nye webshop. Det skal få trafik ind på siden. Der er blikfang, og jeg er faktisk nøgen. Folk kan godt lide, at man gør noget anderledes, siger hun.

Ung fyr løser problem for tusindvis af mennesker
Ung fyr løser problem for tusindvis af mennesker

Den unge studerende og erhverskvinde ved godt, hvorfor folk klikker på videoen, der er publiceret på Facebook.

- Folk afspiller videoen, fordi de tænker: 'hvad skal de ske?' De skal sandsynligvis se en nøgen pige, der står i badet. Men videoen tager et humoristisk tvist, og humor er en god vej at gå. Humor og sex er nok nøgleordene.

Spil for nysgerrigheden
Jens Geersbro, der er lektor og markedsføringsekspert på CBS, kalder videoen for en god ide.

- Det er et smukt spil for nysgerrigheden, siger han og fortsætter:

- Hvis man har noget, der er genialt, er det ligegyldigt, hvis verden ikke ved noget om det. Det er skønt at høre om en iværksætter, som forstår at markedsføringen er vigtig, siger han.

Eget design
Michala Sloth designer selv de tasker, punge og iPad-covers, som hun sælger.

Far fik smart idé og blev multimillionær
Far fik smart idé og blev multimillionær

Derefter får hun dem produceret i Pakistan og får dem transporteret til Danmark.

Hun erkender, at videoen ikke har meget med produkterne at gøre.

- Selve videoen har i teorien ikke noget med produkterne at gøre. Man kan dog sige, at det er mig, der er i fokus. Man lærer mig at kende gennem videoen, og min hjemmeside afspejler også meget mit liv. Det, jeg laver, er meget personligt præget, og derfor lå det lige til højrebenet at bruge mig selv i markedsføringen, siger Michala, der selv har sparet op til at kunne starte iværksættereventyret.

Ifølge Jens Geersbro er det smart af Michala at bruge sig selv 'for at komme ud over rampen.'

- Det kan sætte et sødt ansigt på produktet. Det er personligt og taler direkte til en bestemt kundegruppe, siger han og forklarer, at kampen om kundernes opmærksomhed ikke er blevet mindre - særligt for nye iværksættere.

Danskere drømmer om at starte egen virksomhed
Danskere drømmer om at starte egen virksomhed

- Der har altid skullet noget til, men mediebilledet er blevet mere intenst, så der skal mere til. Produkterne sælger ikke sig selv, og derfor er kommunikationssiden så utrolig vigtig, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx