09/08-17 12:21; Opdateret: 09/08-17 12:51

FLSmidths bundlinje skuffer trods omsætningsfremgangFLSmidths bundlinje skuffer trods omsætningsfremgang

FLSmidth realiserede i andet kvartal i år en omsætningsfremgang på 11 procent. Serviceforretning blomstrer.

storybild

FLSmidth har hovedkvarter på Vigerslev Allé i Valby. Scanpix/Brian Bergmann

København. Ingeniørkoncernen FLSmidth havde i andet kvartal i år mere at lave end i samme periode i 2016.

Alligevel kan resultatet efter skat ikke rigtigt følge med. Det ender på 75 millioner kroner, svarende til et fald på 23 procent.

Administrerende direktør Thomas Schulz hæfter sig dog ved, at virksomhedens omsætning er vokset med 11 procent.

Det skyldes et stort bidrag fra servicedivisionen, der bistår kunder i cement- og mineindustrien.

- Andet kvartal var det fjerde kvartal i træk med kraftig vækst i serviceforretningen, særligt inden for minedrift, og vores serviceaktiviteter stabiliserer sig på et højere niveau, siger han i en pressemeddelelse.

Serviceaktiviteterne udgør da også 57 procent af virksomhedens samlede omsætning.

Investorerne er tilsyneladende skuffede over tallene fra FLSmidth. Lidt over middag var aktiekursen faldet med fire procent oven på regnskabet.

Alligevel har det været en god aktie at have i porteføljen det seneste halve år. Kursen ligger mere end 30 procent over niveauet ved nytår.

FLSmidth har haft nogle hårde år, hvor råvarepriserne har været presset, og investeringerne i nyt udstyr og nye anlæg har været i bund.

Forventningen er dog, at efterspørgslen vil stige igen de kommende år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx