Af Ritzau - 05/05-17 10:21

Tæm din nervøsitet: Lær hjernens spilleregler at kendeTæm din nervøsitet: Lær hjernens spilleregler at kende

Man kan ikke ændre sin instinktive reaktion, men derimod måden, man tackler den på gennem rolige vejrtrækninger, erfaringer og kendskab til hjernens mekanismer.

storybild

Rammer nervøsiteten alligevel, kan man finde sit fokus ved at lukke øjnene og ikke være bange for stilheden, sin tøven eller at sige noget forkert. (Billede: Scanpix/Jeppe Carlsen)

Hjertet hamrer, hænderne sveder, og stemmen skælver. Imens pumper hjernen på højtryk, men det eneste, der kommer over læberne, er bæven.

I hjernen sidder kroppens alarmcentral amygdala, der advarer om konkrete farer som trusler eller ulykker.

Men den kan også reagere på symbolske farer, som kan titte frem som nervøsitet under en eksamen eller det første møde med svigerfamilien. 


Det forklarer seniorforsker Vibe Frøkjær, der er en del af Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed. Hun forsker blandt andet i amygdala og hjernens håndtering af stress og angst.



- Vi har den helt basale amygdala, som tænder en kaskade af reaktioner, men så har evolutionen lagt andre elementer oven på for at kunne nedregulere den. Men hvis nogle af systemerne er ude af balance eller ikke kraftige nok, kan hjernen løbe af sted i frygtreaktioner.

- Det, der trigger amygdala, er oplevelsen af at være i et farefuldt miljø. Den er udviklet til at skulle kunne reagere meget hurtigt på frygt. Men hvor nemme vi er at trigge kan også være farvet af blandt andet personlighed og erfaring, forklarer hun. 


Netop erfaring kan bruges til at kontrollere sin nervøsitet, inden den får kontrol over en, uddyber sociolog og hjerneformidler Anette Prehn.

Hun står bag HJERNESMART-serien og underviser i, hvordan man kan blive dus med sin amygdala.

- Det, vi fokuserer på, er det, vi styrker. Den vane, mange har med at sige, "jeg vil ikke være nervøs" eller "bare klappen ikke går ned", er kontraproduktiv. Det eneste, du lyser op i hjernen, er dermed netop det.

- Det, man så kan gøre, er at minde sig selv om lignende situationer, hvor det faktisk endte godt. Man retter opmærksomheden hen mod noget, som smitter med ro. Amygdalas opgave er at fortælle, når den synes, en situation er farlig - det er ikke sikkert, du er enig, siger Anette Prehn.

Hjernen orienterer sig efter mønstre, og den mekanisme skal man udnytte, råder hun.

- Du spiller sådan set med på hjernens præmisser, når du laver mønstergenkendelse og trækker en nyttig situation frem, der hjælper med at regulere dine følelser.

Man kan aflære sig nervøse reaktionsmønstre ved at øve sig på situationer, hvor amygdala ellers overreagerer, siger Vibe Frøkjær.

- Personlighed hænger sammen med amygdalas reaktioner og er præget af, hvordan den er tunet. Hvis man eksponeres tilstrækkeligt mange gange for det, man er nervøs for, og ser, der ikke skete en katastrofe, vil det langsomt udtynde angstreflekserne.

Rammer nervøsiteten alligevel, kan man finde sit fokus ved at lukke øjnene og ikke være bange for stilheden, sin tøven eller at sige noget forkert.

Bare fortsæt.

Millisekunder er millisekunder og ikke timer, selv om det kan føles sådan.

Indøv derfor en dyb, rolig vejrtrækning, råder Anette Prehn.

- Alt, hvad man håber at kunne trække på i krigstid, skal man indlære i fredstid. Når man begynder at kunne gøre det systematisk, kan man nå rigtig langt.

Fakta: Tæm nervøsiteten

- Træk vejret roligt og dybt.

- Omdiriger fokus.

- Kald amygdala ved navn, når den dukker op, og forstå den.

Kilder: Anette Prehn og Vibe Frøkjær.

/ritzau/FOKUS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx