Af - 21/10-14 06:00; Opdateret: 21/10-14 15:33

Marcel går i sindets fitnesscenterMarcel går i sindets fitnesscenter

For 22-årige Marcel Mate hjælper meditation ham til et mere fokuseret og energifyldt studieliv på multimediedesign.

storybild

Ungarske Marcel Mate drømmer om at lave film, når han om et år er færdig med sin uddannelse i multimediedesign. (Billede: Lasse Bak Mejlvang)

Udefra ser villaen på ydre Østerbro ud som de fleste andre store huse i ambassadekvarteret. Efter man er kommet indenfor, røber de mange buddhistiske malerier og klenodier dog, at der ikke er tale om en hus som alle andre.

Her i Buddhistisk Center København kommer den 22-årige ungarer Marcel Mate og mange andre danske og internationale buddhister og mediterer. Han skynder sig dog at slå fast, at meditation ikke er en disciplin, der er forbeholdt buddhister.
- I mine øjne skal man lede efter det, der fungerer for en individuelt. Om det er gennem buddhisme, hinduisme, yoga eller bare meditere til musik, siger han.

Stress af med mindfulness på ferien
Stress af med mindfulness på ferien

Marcel Mate er taget fra Ungarn til København for at studere multimediedesign på Copenhagen Business Academy, hvor han mangler et år af sin uddannelse. Han kom i sine teenageår i kontakt med buddhisme og meditation gennem sin mor, og han har holdt fast i det, efter han er flyttet til Danmark. Studiet kræver en del læsning og koncentration, og her hjælper meditationen ham.
- I folkeskolen var jeg fyren, der altid zonede ud i timerne. Det har hjulpet mig til at blive meget mere fokuseret og organiseret. Jeg er stadig ikke verdens mest fokuserede mand, men det har hjulpet mig, siger han.

For at få så meget ud af meditationen som muligt prøver den ungarske studerende at meditere dagligt. Som oftest varer hans meditationsseancer halvanden time. Fordi det er både tids- og energikrævende sker det dog, at han springer en dag over, hvis han ikke kan overskue det.
- Du kan se meditation ligesom at gå i fitnesscenter. Du prøver at gøre det hver dag for at komme i form, men nogle gange kommer arbejde eller lektier i vejen, siger han og tilføjer grinende, at det til tider også er hans Facebook-forbrug, der holder ham hjemme.

Når han mediterer, bliver Marcel Mates søvnbehov typisk mindre, og at han får mere ud af sin læsning, end de dage hvor han ikke mediterer. Denne fornemmelse lader til at være noget, flere har oplevet. Amerikanske studier har i hvert fald sandsynliggjort, at meditation kan give en bedre koncentrationsevne.

Jennifer Aniston: Sådan holder jeg mig smuk
Jennifer Aniston: Sådan holder jeg mig smuk

Det er imidlertid ikke noget mirakelmiddel, der virker fra dag til dag, forklarer den 22-årige:
- For at tage fitness-sammenligningen igen: Hvis du går ned i centret og løfter en vægt, bliver du ikke pumpet. Du får heller ikke fornemmelsen af, hvad træning er. Når du går til meditation, vil jeg også foreslå at prøve det ti gange for at finde ud af, om det er noget for dig.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx