Af - 06/05-14 08:26

Byhaven giver grønne tal i budgettetByhaven giver grønne tal i budgettet

For 26-årige Jonas Dreves Glass betyder medlemskabet i en byhave adspredelse fra studielivet og luft i økonomien.

storybild

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Tæt på Tietgenkollegiet på Amager ligger herbergscentret Sundholm, der er et værested for socialt udsatte. Umiddelbart har de studerende på det nyligt opførte kollegium og de udsatte ikke meget tilfælles, men imellem de to bygninger ligger et lille stykke land, der forbinder de to grupper. Det er Sundholms Byhave.

Jonas Dreves Glass læser til daglig geologi på Københavns Universitet og fik sidste år sin egen lille kasse i byhaven til at dyrke afgrøder i.
»Jeg tænkte, at det ville være et sjovt projekt, der også ville give mening økonomisk,« siger han

SU’en efterlader ikke just plads til at fråse, når man som Jonas Dreves Glass ikke har et job ved siden af. Hans involvering i byhaven giver imidlertid luft i budgettet. Ikke så meget på grund af den smule radiser og kartofler, han har i sin kasse, men de fælles ting, der bliver dyrket, kan sagtens spare gode penge.
»Jeg bruger ikke penge på krydderurter længere, og der sparer man virkelig meget,« siger han.
Det er dog ikke kun det økonomiske, der giver den geologistuderende lyst til at gå i byhaven. Ud over studerende fra kollegiet og udsatte fra Sundholm er der også grupper af børn, der går i byhaven for at lære at dyrke ting. Diversiteten i haven er noget af det, Jonas nyder, og også muligheden for at få noget frisk luft og natur på trods af bopælen i byen.
»Jeg vil da hellere være her end derhjemme,« siger han.

Det sociale er også med til at spare penge. Venskaber fra byhaven resulterer ofte i, at Jonas Dreves Glass spiser sammen med nogen, og det er billigere end at skulle købe ind til en enkelt person.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx