Af Simon Boas - 06/04-17 15:28

Universitet i kæmpe brøler: Rikke scorede et 12-tal - så modtog hun en foruroligende mailUniversitet i kæmpe brøler: Rikke scorede et 12-tal - så modtog hun en foruroligende mail

24-årige Rikke Frydkjær blev offer for en grim fejl.

Bildstrecke im Grossformat »

24-årige Rikke Frydkjær var glad, da hun i starten af februar fik beskeden om, at hun havde sikret sig et 12-tal efter en fem timer lang eksamen i faget Det moderne Danmark på Aalborg Universitet, hvor hun læser Erhvervsøkonomi.

Men der var sket en fejl, kunne Nordjyske.dk fortælle onsdag.

Få uger efter, den 17. februar, modtog hun og hendes studiekammerater en mail, mens de sad til en forelæsning. Der var sket en uoverensstemmelse i bedømmelsen fra de ni censorer, som havde givet karakterer, og der skulle derfor foretages en ny bedømmelse af de 444 eksamensopgaver, der var afleveret.

Stribevis af danske studerende går ned med stress
Stribevis af danske studerende går ned med stress

- Der var meget uro, da vi modtog mailen. Vi sidder 300 til en forelæsning, og mange var utilfredse, fordi de havde fået en god karakter, men man tænkte, at når man havde fået 12, så kunne det ikke blive meget lavere end 10 ved den nye bedømmelse, siger Rikke Frydkjær til BT.

Det kunne det så godt. Den nye karakter modtog hun tirsdag i den forgangne uge, hvor hun ved en tilfældighed tjekkede den side, der er oprettet til formålet. Og hvor der i februar måned havde stået 12, stod der nu 4.

- Det er jo forrykt, at det kan lade sig gøre. Det undrer mig, at censorer kan være så uenige, og det er jo ikke første gang, at det er sket. Fremover må de ansætte censorerne med større omhu, mener Rikke Frydkjær.

DI: Erhvervskandidat vil klæde studerende bedre på til job
DI: Erhvervskandidat vil klæde studerende bedre på til job

Foruden Rikke Frydkjær var en lang række andre medstuderende gået fra karakteren 7 til dumpekarakteren 0. Derfor har flere af de de studerende nu sendt en klage til universitetet i håb om, at man vil overveje bedømmelserne.

- Jeg har sendt en klage, og det samme har flere af mine medstuderende, for der er virkelig dårlig stemning omkring den her hændelse, og man stiller da sig selv spørgsmålet, om man fremover kan have tillid til Aalborg Universitet, fortæller hun.

Aalborg Universitet: Vi beklager meget

På Aalborg Universitet og det Samfundsvidenskabelige Fakultet erkender man, at det er en uheldig situation, men fastholder, at man var nødsaget til at vægte fagligheden.

Studerende kan nu kombinere studie og job på deltidskandidat
Studerende kan nu kombinere studie og job på deltidskandidat

- Da vi får karakterne ind fra censorerne, kan vi se, at der en meget stor afvigelse i bedømmelserne. Gennemsnittet for nogle af censorernes bedømmelser lå på over ni, mens det for andre lå på fire. Derfor tog vi beslutningen om at trække karakterne tilbage, fordi de ikke kunne være korrekte, fortæller prodekan Malene Gram fra det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Hun tilføjer, at man er ked af hele situationen, men at det for universitetet er vigtigt, at karakteren afspejler det, den enkelte studerende kan.

- Vi beklager det meget, men det havde ikke været fagligt forsvarligt ikke at trække karaktererne tilbage, for det er de karakterer, som vores aftagere skal bruge.

LÆS OGSÅ: Løkke vil sætte studerende fra Jomfruøerne på finansloven

LÆS OGSÅ: Søren Pind: Udenlandske studerende er en dårlig forretning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx