Af - 06/05-14 08:23

Optimer jobchancerne efter studietOptimer jobchancerne efter studiet

Det er irriterende at stå ledig efter uddannelsen. Fremsynethed i studievalg og at pleje sit netværk kan afhjælpe ledighed.

storybild

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Når diplomet fra en videregående uddannelse er i hus, er næste skridt at finde sig et job. Er man opsat på at gå direkte fra uddannelse til arbejde, kan det være en fordel at se på, hvor der ser ud til at være mangel på arbejdspladser om nogle år. Det mener Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.
»I løbet af de næste år kommer der til at være behov for læger, sygeplejersker og lærere, især i yderområder. Vi får også brug for masser af faglærte håndværkere, viser prognoserne,« siger han.
Det er dog umuligt at spå om fremtiden, og Henning Jørgens påpeger, at det er mere sikkert at satse på fag, der ikke umiddelbart vil blive påvirket kraftigt af konjunkturer. Her er nye kreative fag mere usikre.
»Der bliver i fremtiden formentlig også brug for nogle kompetencer, vi slet ikke har uddannelser til nu,« siger han.
Derfor er det vigtigt at blive ved med at efteruddanne sig, hvis man vil sikre sig et job, siger professoren.

Sociologen Helge Søndergaard Hvid, der er blandt andet forsker i bæredygtigt arbejdsliv på Roskilde Universitet, tror ikke, at videre uddannelse er afgørende for at få nyuddannede i arbejde. I stedet mener han, at vejen til at undgå ledighed er at bruge sine kontakter:
»Det er i høj grad dit netværk, der er med til at skaffe dig arbejde. Derfor er det en god idé at deltage i faglige arrangementer for at få talt med de rette mennesker og ikke være bleg for at brug hele sit netværk – også familie og venner.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx