Af - 21/01-14 08:11

Kom helt tæt på: Bliv studerende for en dagKom helt tæt på: Bliv studerende for en dag

Studerende anbefaler kommende ansøgere til at opleve uddannelsen helt tæt på som studerende for en dag.

storybild

23-årige Zenia Mølgaard læser til landskabsarkitekt på Københavns Universitet. Inden hun søgte ind, testede hun studiet som 'studerende for en dag'. (Billede: Privatfoto)

Har du læst hele studievejledningen, spurgt dine venner til råds og været til åbent hus på uddannelserne, men stadig er i tvivl om, hvad du skal vælge?

Så er det måske en god idé at benytte sig af muligheden for at være studerende for en dag. Det gjorde Zenia Mølgaard, og det viste sig at have helt afgørende betydning.

Den 23-årige Zenia Mølgaard læser i dag til landskabsarkitekt på Københavns Universitet. Men inden hun endeligt traf det valg, blev hun lukket ind bag murene på universitetet af en anden studerende.

- Jeg havde undersøgt en del om uddannelsen og tænkte, det var det, jeg skulle. Men der var nogle spørgsmål, som hjemmesiden ikke kunne svare på. For eksempel hvor bogligt svært, det var, eller hvordan miljøet var mellem elever og lærere. Man kan sagtens læse alle fagtitlerne, men jeg ville gerne opleve det i praksis, fortæller Zenia Mølgaard, som også havde deltaget i et åbent hus-arrangement på uddannelsen.

Zenia Mølgaard fulgte en anden elev hele dagen. Her fik hun lov til at være med til undervisninger og gruppearbejder. I pauserne kunne hun få svar på alle de spørgsmål, hun måtte have.

- Min guide var meget realistisk og fortalte også, at studiet kunne være hårdt. Samtidig oplevede jeg hende sammen med studiekammerater og lærere. På den måde kunne jeg fornemme stemningen og mærke, om det var noget, jeg kunne relatere til, siger Zenia Mølgaard, som gik derfra med den rigtige mavefornemmelse.

- Det havde en ret afgørende betydning for mit valg af studium. Jeg vil til hver en tid opfordre andre til at benytte sig af muligheden.

I dag er Zenia Mølgaard selv guide for kommende studerende, som gerne vil snuse til uddannelsen. Det samme er Rie Jensen, som læser husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

- Jeg prøver i bund og grund på at give dem en idé om, hvad uddannelsen handler om. Jeg fremlæger også fordele og ulemper ved uddannelsen, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx